Kendte23. februar 2019

Stadil far til fire: Det var planlagt

Hummel-bossen Christian Stadil fra ”Løvens hule” skal i en alder af 47 år igen være forælder sammen med sin kone Alice.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/alice_brunsoe_og_christian_stadil_2.jpg
 (Foto: Aller Media)

Han kom sent i gang, men der er for alvor kommet hul på bylden hos den farverige investor Christian Stadil.

Hummel-bossen, kendt fra DR-programmet ”Løvens hule”, skal være far for 4. gang til juli, hvor konen Alice Brunsø efter planen føder.

– Det er fantastisk, og vi føler os meget privilegerede over, at vi nu venter barn nummer fire.

Det er gået meget hurtigt, og det var planlagt ligesom alle de andre, siger velhaveren til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/christian_stadil_og_alice_brunsoe.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Hummel-bossen fik et rungende ja fra sin smukke kone sidste sommer i Messiaskirken i Charlottenlund. (Foto: Dan Mariegaard)

Parret kender kønnet, men venter med at melde ud, om Winston, Hamilton og Harper, som de fik i løbet af tre år – fra 2014 til 2016 – skal have en lillesøster eller -bror.

– Nu kommer der en masse tanker om praktik.

– Alice har også sit økologiske snackbrand, så vi har relativt travlt begge to. Måske skal Alice i en periode ned på deltid?

Men nu tror jeg så også, at vi stopper med flere børn, fortæller Christian Stadil.

Alice siger stop

Et stop bliver det også for Christian Stadils vilde livsstil med blandt andet bjergbestigning.

– Jeg tænker mere over at passe på mig selv og holder pause fra de høje bjerge – de er ”no-go” fra Alices side.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/stadil_7.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Parret har i forvejen børnene Winston, Hamilton og Harper. (Foto: Dan Mariegaard)

– Det må jeg simpelthen ikke. Selv om jeg gerne ville, fortæller milliardæren, som dermed også har sagt farvel til en gammel drøm.

– Jeg havde en drøm om at bestige alle de højeste bjerge på de syv kontinenter.

Jeg nåede fire af dem. Men det er skrinlagt nu, erkender den vilde far til snart fire. Han går rundt med en blokade i skulderen efter en surferulykke kombineret med brasiliansk jiu-jitsu.

Sponsoreret indhold