Kendte17. august 2023

Britney Spears i skilsmisserygter: Her er hendes kærlighedsliv

Britney Spears har altid været i rampelyset, både med sin musik og sit højspændte kærlighedsliv. Popprinsessens forhold er nemlig præget af flere op- og nedture end en rutsjebanetur
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Britney Spears fyldte 40 år i 2021. Her er et kig tilbage på hendes karriere.
 Video: Kaspar Wenstrup

Der er stormende forelskelser. Og så er der voldsomme breakups. Det ser ud til at kendetegne Britney Spears' tre store, offentlige forhold.

LÆS OGSÅ: Efter skilsmisserygterne: Nu er Britney Spears spottet uden sin vielsesring

Teenageforelskelsen Justin Timberlake

I 1999 blev popverdenen vidne til et af sine mest ikoniske par nogensinde: Britney Spears og Justin Timberlake.

De to unge stjerner mødte hinanden som medlemmer af "The Mickey Mouse Club" i 90'erne og udviklede hurtigt et tæt venskab. Men det var først, da de begge var på toppen af deres karrierer, at deres romantiske forhold tog fart.

Desværre var parrets kærlighedshistorie ikke skrevet i stjernerne. I 2002 annonceredes deres brud og sendte chokbølger gennem popfans. Rygter og spekulationer fløj om, hvad der kunne have forårsaget det uventede brud.

Året efter bragede Justin Timberlakes sang "Cry Me a River" ind på hitlisterne. Sangens musikvideo blev set som en stikpille til Britney, og den bekræftede rygter om utroskab og forræderi. Musikverdenen var splittet, og fans spekulerede vildt i sangens inspiration.

For to år siden støttede Justin Timberlake #FreeBritney ved at udtale sig kritisk om værgemålet.

Britney Spears' første offentlige romance var med ingen anden end boybandikonet Justin Timberlake. Hun og 'N Syncs krøltop var PARRET fra 1999 til 2002, hvor forholdet til sidst brød ud i lys lue og blandt andet gav os kæmpehittet ”Cry me a river”.
Britney Spears' første offentlige romance var med ingen anden end boybandikonet Justin Timberlake. Hun og 'N Syncs krøltop var PARRET fra 1999 til 2002, hvor forholdet til sidst brød ud i lys lue og blandt andet gav os kæmpehittet ”Cry me a river”.
 Foto: Courtesy Everett Collection

Danser og farmand Kevin Federline

I 2004 skabte Britney Spears genstand for overskrifter over hele verden, da hun blev involveret i et kontroversielt forhold til danseren Kevin Federline.

Deres romance udviklede sig lynhurtigt og fangede offentlighedens opmærksomhed, da Kevin var tidligere kæreste til skuespillerinden Shar Jackson, som var gravid med deres andet barn på det tidspunkt.

Parret blev forlovet i juli 2004 efterfulgt af en hemmelig bryllupsceremoni i september samme år.

Efter knap to år som ægtepar meddelte Britney Spears og Kevin Federline deres skilsmisse i november 2006 efter at have fået to sønner. Den offentlige proces blev intensivt fulgt af medierne

Skilsmissen markerede en turbulent tid for Britney, der også kæmpede med personlige udfordringer og efterfølgende havde et meget offentligt sammenbrud.

Læs mere om det her.

I 2019 mistede Britney forældremyndigheden over sønnerne Sean Preston og Jayden James. Senest har Kevin Federline meldt ud, at han vil flytte til Hawaii og tage dem med.

Britney's dansetrin ledte hende til et lidenskabeligt forhold med hendes backup-danser, Kevin Federline. Deres romance kulminerede i et skelsættende ægteskab og to børn. Desværre skulle lykken ikke vare ved.
Britney's dansetrin ledte hende til et lidenskabeligt forhold med hendes backup-danser, Kevin Federline. Deres romance kulminerede i et skelsættende ægteskab og to børn. Desværre skulle lykken ikke vare ved.
 Foto: MEGA

Unge Sam Asghari ændrede alt

Britney Spears og Sam Asghari mødte hinanden i 2016 under optagelserne til musikvideoen til "Slumber Party" og begyndte at date kort tid efter optagelserne. Det var begyndelsen på en ny fase i Britneys liv og karriere.

I september 2021 bekræftede Sam Asghari officielt, at de var blevet forlovet, og i juni sidste år blev parret gift. Her sørgede Britney dog for en ægtepagt, der skulle gøre, at han ikke modtager så meget som en krone, når skilsmissen går igennem.

Senest er Britney spottet uden ringen.

Sam og Britney har dannet par i seks år, men nu har hun angiveligt bedt om skilsmisse.
Sam og Britney har dannet par i seks år, men nu har hun angiveligt bedt om skilsmisse.
 Foto: Xavier Collin/Image Press Agency / MEGA

Sponsoreret indhold