Viralt7. september 2023

Utroligt mod: Verdens smukkeste videnskabskvinde sætter livet på spil med livsfarligt nattedyk

Biolog med speciale i dyreliv, Rosie Moore, er ikke bange for noget. Dog er flere af hendes følgere dybt forvirrede over, at hun gerne sætter liv og lemmer på spil for en lille nattedukkert med vilde alligatorer
Den gudesmukke biolog kommer i videoen helt tæt på det prægtige og dødsensfarlige havdyr, der ligger stille på bunden af søen
Den gudesmukke biolog kommer i videoen helt tæt på det prægtige og dødsensfarlige havdyr, der ligger stille på bunden af søen
 Foto: Instagram, Rosie Moore

Under fem sekunder.

Mere behøver man ikke at se, før hjertet sidder godt oppe i halsen.

Rosie Moore – der er blevet kaldt verdens smukkeste videnskabskvinde – har delt en video fra sit seneste dyk for at se på alligatorer i søen Everglades i Florida.

Vel og mærke i fuldstændig bælgravende mørke.

I klippet ser vi hende nærme sig et af de prægtige og dødsensfarlige havdyr, der ligger stille på bunden af søen, mens hun peger sit lys mod den.

– Det er meget almindeligt at støde på fantastisk dyreliv, når man svømmer eller vandrer i disse områder, skriver hun i sin beskrivelse af videoen om nationalparken og dens vådområder i den syglige spids af Florida, før hun videre forklarer:

– Såsom denne alligator. Og i disse situationer er det vigtigt bare at holde sig fuldstændigt rolig, før man langsomt bakker væk.

Billedskønne Moore spørger herefter sine følgere, hvad de ville gøre i tilfælde af lignende møder i mørket.

– Uden at overdrive, det der er min værste frygt i forhold til vand. Jeg kunne ikke engang gøre det der i fuldt dagslys, skriver en af hendes 94,3 tusinde følgere.

– Jeg ville skide i bukserne, svarer en anden.

– Hvad jeg ville gøre i situationen? Jeg ville slet ikke befinder mig i den, påpeger en tredje.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-07/alligator.png
Hun er både specialist i eksotiske dyr, en dygtig fridykker - og så er hun vanvittigt smuk. Her poserer biologen Rosie Moore med en af sine helt store passioner
 Foto: Instagram, Rosie Moore

Voksne hunner af den amerikanske alligator, som er nogle af de dyr, Rosie Moore beskæftiger sig mest med, bliver normalt op til 2,6 meter lange, mens voksne hanner bliver cirka 3,4 meter.

Lige netop denne slags alligator lever i såkaldte subtropiske ferskvandsområder, så som sumpe, floder og søer i de sydlige stater i USA.

Udover dagligt at lade sig fascinere og forsøge at blive klogere på det frygtindgydende dyr, så studerer smukke Moore også slanger, søkøer og hajer.

Den amerikanske sumpalligator ser skræmmende ud, men er dog som oftes ganske rolige i deres gemyt. Dog skal mennesker bestemt ikke komme alt for tæt på. Især hvis man kommer tæt på en hun, der har æg, kan det ende fatalt.

I løbet af de seneste år har der været flere konfrontationer mellem mennesker og alligatorer, formentligt fordi mennesker trænger mere og mere ind på deres leveområder.

Sponsoreret indhold