Sport2. februar 2023

Brutale billeder: Verdens smukkeste MMA-kæmper har fået smadret ansigtet

Kamila er blevet kaldt for verdens smukkeste MMA-stjerne. Men nu forarger nye billeder af hendes sønderødelagte ansigt efter en tur i ringen
Efter den voldsomme kamp har Kamila "Zusje" Smoglecka måtte bruge en måneds tid på at komme sig 
Efter den voldsomme kamp har Kamila "Zusje" Smoglecka måtte bruge en måneds tid på at komme sig
 Foto: Instagram, Zusje

SE og HØR advarer om voldsomme billeder i artiklen.

Polske Kamila Smogulecka får almindeligvis folk til at vende sig om på gaden, når hun passerer dem.

Ikke alene er hun anerkendt sportsudøver, men det er heller ikke for ingenting, hun bliver kaldt for ”verdens smukkeste MMA-kæmper”.

Dog har hun formentligt været nødt til at aflyse sine ellers hyppige photoshoots – blandt andet i forbindelse med den velbesøgte OnlyFans-profil, hun også driver - på det seneste.

Det skyldes, at hendes smukke ansigt er en del medtaget efter sidste tur i ringen. Som i en hel del.

Kamila, som hendes følgere kender hende. Sideløbende med en fremadstormende SoMe-karriere, forsøger hun også at få skub i flere spillejobs som sangerinde 
Kamila, som hendes følgere kender hende. Sideløbende med en fremadstormende SoMe-karriere, forsøger hun også at få skub i flere spillejobs som sangerinde
 Foto: Instagram, Zusje

På de sociale medier – hvor Kamila Smogulecka går under kælenavnet Zusje – kan man se de brutale videoer af MMA-kæmperen, og det ser bestemt voldsomt ud.

Zusje er som sagt blevet berømt i hele Polen – både i og udenfor buret – især efter hendes debutkamp i 2020, hvor hendes udseende tiltrak stor opmærksomhed.

På TikTok er den 27-årige kvinde for eksempel fulgt af hele 8 millioner mennesker, mens 3,5 millioner følger hendes gøren og laden på Instagram.

Og senest har den smukke sportsstjerne besluttet sig for at inkassere lidt håndører gennem abonnementsordninger på OnlyFans.

– Til jer der spørger: Det her skete allerede i første runde, så jeg kæmpede videre med dette øje, forklarer hun, mens hun refererer til det betydeligt hævede højre sæbeøje, der knap nok er muligt for hende at åbne på videoen.

Det er et ordentligt sæbeøje, den smukke 27-årige kæmper har rendt rundt med 
Det er et ordentligt sæbeøje, den smukke 27-årige kæmper har rendt rundt med
 Foto: Instagram, Zusje

Hun fortæller dog – ganske betryggende – at det i alt kun tog lige under en måned at komme sig helt over skaderne i ansigtet.

Hvorfor dog?

Kamila Smoguleckas smadrede ansigt tiltrækker også en masse kollektiv undren over selve det, hun jævnligt vælger at udsætte sig selv for.

– Hvorfor går en så smuk kvinde dog med til at ødelægge sit ansigt på denne måde, spørger en af hendes følgere under videoen.

Således sætter flere internetbrugere altså unødvendig relation mellem hendes udseende, og det som hun nu har lyst til at kaste sig ud i.

Flere er forargede over Zusjes fortsatte lyst til at kæmpe professionelt 
Flere er forargede over Zusjes fortsatte lyst til at kæmpe professionelt
 Foto: Instagram, Zusje
Længe var det svært for Kamila at se ud af sit ene øje
Længe var det svært for Kamila at se ud af sit ene øje
 Foto: Instagram, Zusje

En anden joker:

– Bare vent til I ser modstanderen.

– Prøv med en anden sport, skriver en tredje.

Det fremgår ikke helt klart, i hvilken kamp den smukke Kamila pådrog sig de mange knubs, men hun vendte dog ifølge mediet Daily Star allerede stærkt tilbage i november, da hun gik i buret i sin kickboxing-debut mod kollegaen Monika 'Esmerelda' Godlewska.

Se hendes voldsomme Instagram-opslag her:

Sponsoreret indhold