Viralt20. juli 2023

Hvad gør du, hvis du står ansigt til ansigt med en løve?

Lige nu jagter myndighederne ved Berlin en løvinde, der er på fri fod. Og så er det jo nærliggende at spørge: Hvad gør du egentligt, hvis du står ansigt til ansigt med en løve? Vi giver dig svaret her
Kig den i øjnene, vend den aldrig ryggen - og håb så ellers på det bedste. Det er kort og godt rådet, hvis du møder en løbsk løve.
Kig den i øjnene, vend den aldrig ryggen - og håb så ellers på det bedste. Det er kort og godt rådet, hvis du møder en løbsk løve.
 Foto: Scanpix Denmark

Det er forhåbentlig et råd, du aldrig får brug for. Det skulle da lige være, hvis du enten er i – eller er på vej til – Berlin.

For lige nu er en løve på fri fod i Berlin, og så er det nærliggende at tænke: Hvad gør man egentligt, hvis man pludselig står ansigt til ansigt med det frygtede kattedyr?

Indtil videre har de tyske myndighederne udsendt advarsel – og en tydelig udfordring – til byens indbyggere: Pas på og bliv idendøre. Advarslen gælder også tyskernes kæledyr.

Men skulle de alligevel have forvildet sig udenfor, er der måske god grund til at læse med her.

For her giver vi (med hjælp fra Discovery Wildlife) svaret på, hvad man skal gøre – og så sandelig IKKE gøre – hvis en løve pludselig står foran én.

- Bliv stående og vift ihærdigt med dine arme. Råb også gerne så højt, du kan. Det gælder om at komme til at virke både større – og farligere – end løven.

- Hold øjenkontakten – på den måde signalerer du også til løven, at du er ”større og stærkere”.

- Vend ALDRIG ryggen til en løve. Det kan få løven til at angribe.

- Træk langsomt væk fra løven, men forsæt med at holde øjenkontakt og vend aldrig ryggen til.

- Begynd aldrig at løve (aka LØBE!). Det kan også få løven til at angribe.

Normalt er løvinder mest farlige og angrebslystne, når de har unger. Den løbske løve i Berlin er formentlig ikke nybagt mor, men derfor opfordres alle borgere alligevel til at være særdeles varsomme.

Mens myndighederne jagter løven, forsøger man også at finde svar på, hvor dælen løven er undsluppet fra. Hverken zoologiske haver eller cirkusser savner en løve.

Sponsoreret indhold