SPIL IKKE HAZARD MED VORES SUNDHEDSVÆSEN
Det borgerlige Danmark vil af med regionerne. Det er det billede, der tegner sig efter Venstres sommergruppemøde, hvor statsministeren ikke ville afvise, at regionerne lukker. Det sker på trods af en fælles erkendelse af, at regionerne er lykkes med at løse de opgaver, de har haft på en række af de afgørende områder: Kræftbehandling, hjertebehandling samt planlagte operationer.
Der er bestemt områder, hvor det kniber. Det gælder i behandlingen af den ældre medicinske patient, kronikere og mennesker med psykiske lidelser og i samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og almen praksis. Her er der brug for markante forbedringer. Men de problemer adresseres slet ikke ved blot at nedlægge regionerne.
Det samme gælder i spørgsmålet om den geografiske ulighed. Det bliver altså ikke lettere at rekruttere læger og speciallæger i Nordjylland og på Lolland, fordi man nedlægger Region Nordjylland og Region Sjælland. Ja, der er i det hele taget brug for flere hænder i et sundhedsvæsen under et kolossalt pres, for der løbes foruroligende stærkt på vore sygehuse i disse år.
I sundhedsvæsenet er der en tradition for at stille en diagnose, inden man går i gang med en behandling. Jeg mangler, at de partier, der vil af med regionerne, kommer frem med både diagnose og alternativer og i det mindste deres bud på, hvordan vi løser ovennævnte problemer.
Logisk set er der vel to alternativer til regionerne.
Det første er Dansk Folkepartis forslag om, at staten skal overtage - altså statshospitalsmodellen. Hvis det sker, bliver der godt nok langt mellem dem, der skal beslutte, og dem der skal behandles. Jeg savner i den sammenhæng den analyse, der ender ud i en lovprisning af staten som driftsherre. Det sidste store område, der på samme måde er blevet flyttet, er Skat og inddrivelse af restancer. Hvordan gik det lige?
Det andet alternativ til regionerne er private sygehuse med bestyrelser. Og mon ikke det er Lars Løkke Rasmussens model? Det bliver dødsstødet for de mindre sygehuse. Det vil medføre en dramatisk centralisering. Derudover vil det have vidtgående konsekvenser for de mindst prestigefyldte patientgrupper. De ældre kronikere og eller medicinske patienter samt de psykiatriske patienter vil blive de sikre tabere i en privatiseret markedsmodel.
Hvis dette projekt skal lykkes for det borgerlige Danmark, vil det blive den foreløbige kulmination på den voldsomme centralisering, Venstre og Dansk Folkeparti har stået i spidsen for, siden de vedtog kommunesammenlægningerne i 2007. Skal det undgås, er det vigtigt, at organisationer og foreninger nu kommer på banen.
Jeg håber ikke, vi kommer i en situation, hvor det lykkes de borgerlige at få flertal for at nedlægge regionerne. Men hvis det skulle ske, vil processen strække sig ud over det kommende folketingsvalg. Derfor skal de partier, der vil en anden vej end centralisering og markedsgørelse, naturligvis være klar til at lave beslutningen om.
Lad os ikke håbe, det går så vidt. Lad os i stedet bruge kræfterne på at udvikle vores fælles sundhedsvæsen. Det er der brug for.
