Nyheder24. august 2009

Villy Søvndal: Kan ikke holde op

Selv om SF-formanden står bag en fordyrelse af tobaksafgifterne, er han ikke sikker på, at det får nogen effekt for ham selv
Villy Søvndal er ikke sikker på, at han kan lægge snadden på hylden, selv om han selv foreslår, at tobaksafgifterne skal stige voldsomt
Villy Søvndal er ikke sikker på, at han kan lægge snadden på hylden, selv om han selv foreslår, at tobaksafgifterne skal stige voldsomt
 Foto: All Over

I denne uge løfter Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt sløret for deres partiers skatteudspil. En af de ting, der er sluppet ud, er, at SF og Socialdemokraterne vil sætte afgiften på smøger gevaldigt i vejret.

Et skridt, der vil ramme den ellers så succesombruste SF-formand hårdt. Han er nemlig selv fanget af nikotinens svøbe og ryger trods sin tro og viden om, at det bestemt ikke er sundt.

Og han kan ikke holde op, siger han i dag i Ekstra Bladet.

- Jeg har det ligesom mange andre rygere. Jeg ville gerne stoppe, men det er ikke så nemt. Hvis jeg kunne, holdt jeg op i dag, siger han til avisen.

Skatteudspillet fra de 2 partier skulle betyde, at en pakke smøger vil komme helt op at koste 50 kroner, så trods Villy Søvndals komfortable folketingsmedlems-løn kan det jo godt betyde, at økonomien kan være med til at sætte en stopper for hans dårlige vane.

Sponsoreret indhold