Streaming28. juli 2025

TV 2 får hug for "lorteprogram": Seerne skåner hverken Tobias Dybvad eller hans nye program

Seerne raser over TV 2’s nye underholdningssatsning og langer ud efter både konceptet, deltagerne og Tobias Dybvads nye look
Den er god nok - det er Tobias Dybvad.
Den er god nok - det er Tobias Dybvad. Nu i en rolle som seerne dumper på TV 2's Facebook-side.
 Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

LÆS OGSÅ: Dansk komiker er ukendelig i ny TV 2-satsning

Et nyt underholdningsprogram fra TV 2 er landet. Og det er landet tungt.

"Kongens Efterfølger" med Tobias Dybvad i en uvant rolle som hofmarskal skulle være sommerens store satsning, men reaktionerne fra seerne på Facebook hos netop TV 2 maler et ganske andet billede.

Med ny frisure og en autoritær attitude optræder Dybvad som en benhård spilfører, der er langt fra den komikerrolle, han er kendt for.

Og seerne er altså langt fra imponerede:

"Bunden er nærmest nået med det her program," skriver en tydeligt frustreret Ulla, som kalder det "hverken sjovt eller underholdende".

Og hun er langt fra alene. Kommentarsporet under TV 2's opslag om programmet flyder over med kritik og decideret foragt for både programmet og dets deltagere.

Puk Elgård kastet ud i kongelig galskab sammen med de andre kendte danskere.
Puk Elgård kastet ud i kongelig galskab sammen med de andre kendte danskere.
 Foto: Lars E. Andreasen

Blandt andet angribes progrrammet for at være en kopi af allerede eksisterende koncepter.

"Flere af opgaverne er også taget lige ud af Stormester," bemærker brugeren Pernille, der dog indrømmer at være blevet "lidt underholdt."

Men det er altså sjældent, at kommentarerne i tråden bevæger sig mod det positive. Mange beskriver programmet som kedeligt, plat og meningsløst. Og nogen ser helt rødt:

"Fuck et lorte program det er sku en ommer," skriver Ole.

Et andet kritikpunkt er, at de samme ansigter genbruges i nye formater.

"Det virker som om TV 2 har hyret et fast hold af "værter" og "komikere" på livstidskontrakt," skriver Gitte ironisk.

Du kan læse alle kommentarerne herunder:

Sponsoreret indhold