
Ibi Støving og Puk Elgård sammen i nyt program: - Der skulle den bare fyres af!

LÆS OGSÅ: Får ny og barsk rolle på TV 2
Når TV 2 fra 26. juli ruller det nye underholdningsprogram "Kongens efterfølger" ud til seerne, bliver det ikke kun hofmarskal Tobias Dybvad og hans teatralske børnelege, der skal fange seernes opmærksomhed.
To af deltagerne, Ibi Støving og Puk Elgård, lover nemlig både grin, drama og øjeblikke, man sent glemmer, under kampen om tronen på Rosenholm Slot.
Tv-værten Puk Elgård kalder i dag sin oplevelse under tv-optagelserne på slottet for "feberdrøm. Lejrtur. Polterabend."

Og hvis det ikke siger det hele, så gør hendes vanvittige oplevelse med curlingkanonen det:
- At blive skudt ud af en curlingkanon! Der skulle den bare fyres af, fortæller hun grinende, men indrømmer også, at ikke alt var lige nemt:
- Jeg er ikke så modig… jeg skulle hoppe 30 centimeter ned, og det fik jeg vist nærmest til at ligne noget fra en gyserfilm.
Skuespilleren og tv-værten Ibi Støving har også klare ambitioner. Hun går efter tronen, men med et glimt i øjet.
- Det er da både nervepirrende og komisk på samme tid.
- Man prøver ikke at gå op i det, men samtidig går man op i det. Fandme træls, hvis man ikke én gang får lov at rende rundt med krone på, siger hun.
Spørgsmålet er bare, hvem der holder sig længst på toppen: den legesyge stjerne fra Aarhus eller den modvillige actionhelt fra Hørsholm?
