"Stranger Things"-fans er rasende over rating: Det giver ingen mening

Hvornår noget er godt, og hvornår noget er dårligt, er ikke altid helt nemt at blive enige om.
Det har fans af Netflix-serien "Stranger Things" i den grad lært på den hårde måde, efter filmdatabasen Rotten Tomatoes har offentliggjort bedømmelsen for seriens fjerde sæson.
Fans har serien har ventet og ventet og ventet på sæson fire, der havde premiere på sidste del 1. juli, og meget tyder på, at Duffer-brødrene, som er duen bag serien, har sørget for, at ventetiden var det hele værd.
De nyeste afsnit, der har leveret svar på nagende spørgsmål, masser af drama, fantastiske sci-fi-effekter og tårepersende scener har været en fantastisk sæson, og hvis du spørger fans af serien, så har det utvivlsomt været en af seriens bedste.
Derfor kom det som noget af et chok for flere tv-kiggere, da Rotten Tomatoes smed en bedømmelse på 90 % ned over sæson fire. Det betyder nemlig, at sæsonen er placeret som den næstdårligste.
Filmdatabasens samlede score er baseret på hundredvis af film- og tv-kritikeres anmeldelser og vurderinger af sæsonen og bruges derfor gerne som en troværdig kilde, når det kommer til en overordnet vurdering af en serie eller film.
Men den køber "Stranger Things"-fans altså ikke.
– Hvordan fanden er sæson fire lavere end sæson to?!, lyder det forargede spørgsmål fra en Twitter-bruger.
– Sæson fire er suverænt den bedste sæson. De er alle sammen gode, men sæson fire er fantastisk, skriver en anden.
Selv om Twitter raser, så tyder alt på, at Rotten Tomatoes ikke har fået det helt forkert.
Filmsidens samlede publikumscore viser nemlig det samme resultat. Her har brugerne dømt sæson fire til at lande på en fjerdeplads med 89 %.
Hvornår og om hvad må tiden vise.
"Stranger Things" sæson 1-4 kan streames på Netflix.