Streaming21. maj 2023

Støvelbæk er tilbage på ”Badehotellet”: Nye detaljer om finalesæsonen

I allersidste sæson befinder den 55-årige skuespillers karakter sig på dybt og uvant vand
Anette Støvelbæk
Anette Støvelbæk, 55, fik en overraskende start på den nye og sidste ”Badehotellet”-sæson, afslører hun over for SE og HØR.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Anette Støvelbæks svære afsked med sønnen

Optagelserne til den 10. og sidste sæson af TV 2-succesen ”Badehotellet” er i fuld gang.

Og nu afslører Anette Støvelbæk, 55, over for SE og HØR, at hun i den grad blev overrasket over, hvad der sker for hendes karakter, Alice Frigh, i finalesæsonen.

– Ja, det er jeg faktisk! Der, hvor jeg starter … Det vidste jeg ikke.

– Jeg vidste ikke, at jeg skulle starte dér – altså i denne sæson. Men jeg kan ikke sige mere om det, lo Anette Støvelbæk, da SE og HØR forleden mødte hende til premieren på filmen ”Asfalt” i Empire Bio på Nørrebro i København.

Anette Støvelbæk og Lucinda Vinde Dirchsen
Mon ikke seerne også spærrer øjnene ekstra op, når ”Badehotellet” atter løber over skærmen næste år? I rollen som datteren Bertha Frigh sås i tidligere sæsoner Lucinda Vinde Dirchsen, 29.
 Foto: Mike Kollöffel

Har virkelig savnet det

Hun ville dog gerne fortælle, hvor dejligt det er at være tjekket ind på ”Badehotellet” igen.

– Det er så fantastisk. Når man har været væk i et år og kommer tilbage, kan man virkelig mærke, hvordan man har savnet det.

– Og det er jo helt specielt, fordi det er den sidste. Det bliver rundet af nu – og vi ved ikke, hvad det bliver rundet af med.

Cecilie Stenspil og Anette Støvelbæk
I snart et årti har Støvelbæk spillet fru Frigh i TV 2’s ”Badehotellet”. Her sammen med Cecilie Stenspil, 43, som spiller den skønne Helene i serien.
 Foto: TV 2/Mike Kollöffel

– Vi har kun nogle få manuskripter, og så er der nogle forfattere, der bestemmer vores karakterers skæbne.

– Så det bliver rigtig spændende, lød det fra ”Badehotellets” fru Frigh.

Optagelserne kommer formentlig til at stå på helt frem til november.

Den 10. sæson får premiere på TV 2 i 2024.

Sponsoreret indhold