Streaming12. maj 2023

Gyldne gensyn og nye gæster: Finalesæsonen af "Badehotellet" er i gang

I 10 år har danskerne fulgt livet på Andersens Badehotel – og nu er skuespillerne netop trukket i arbejdstøjet for at indspille de sidste otte afsnit
Cecilie Stenspil og Andrea Øst Birkkjær
I den sidste sæson var der gensyn med Kitty Hansen, som spilles af Andrea Alma Øst Birkkjær, 31. Hun indspillede den første scene med Cecilie Stenspil, 43, som Helene Weyse. Kitty var med i sæson tre og fire, hvor hr. Frigh faldt pladask for den unge skuespillerinde. Hvorfor hun nu vender tilbage, er dog uvist.
 Foto: TV 2/Michael Frandsen

LÆS OGSÅ: ”Badehotellet”-stjernerne græder med seerne: Det bli’r ganske forfærdeligt

Den 10. sæson sætter det endelige punktum for TV 2’s superpopulære serie “Badehotellet”.

Og optagelserne til den store finale er netop gået i gang.

Ulla Vejby
I alle 10 sæsoner har 38-årige Ulla Vejby haft rollen som køkkenpigen Edith. Hun er netop nu ved at lære de nye replikker, som uden tvivl bliver både skæve og småskøre.
 Foto: Instagram (Ulla Vejby)

– Vi begynder i sommeren 1946, hvor verden er ved at åbne sig på ny, og nye planer fødes, selv om besættelsestiden stadig spøger i kulissen, røber forfatterparret Stig Thorsboe og Hanna Lundblad om afskedssæsonen.

De lover også, at seerne ikke skal snydes for et gensyn med de velkendte gæster som hr. Weyse, hr. Aurland, grosserer Madsen og fru Frigh.

Merete Mærkedahl, 41, melder atter klar til rollen som Otilia. Spørgsmålet er, om den garvede stuepige finder kærligheden i den sidste sæson.
Merete Mærkedahl, 41, melder atter klar til rollen som Otilia. Spørgsmålet er, om den garvede stuepige finder kærligheden i den sidste sæson.
 Foto: TV 2/Mike Kollöffel

Og det bliver atter Otilia, Edith og Amanda, som vil sørge for, at servicen og stemningen er i top på “Badehotellet”, hvor solen som oftest skinner.

Spritnye gæster

– Vi kan love et gensyn med alle dem, seerne kender, men også et møde med nye karakterer, der vil komme til at ruske grundigt op i det lille hotel, før trådene forhåbentlig redes ud, siger forfatterne.

Lars Ranthe og Anne Louise Hassing
Hr. og fru Madsen nyder godt af deres datters hårde slid, når de hvert år ferierer på det skønne hotel ved Skagen. Lars Ranthe, 53, og Anne Louise Hassing, 55, er da også allerede godt i gang med at studere manuskripterne til den afsluttende sæson.
 Foto: TV 2/Mike Kollöffel

På grund af corona og ønsket om at skabe den helt perfekte sæson, har optagelserne holdt pause i to år, men det betyder også, at der har været tid til at skrive otte afsnit i finalesæsonen.

De bliver sendt på TV 2 i 2024.

Amalie Dollerup
Tiden må vise, om det lykkes for Amanda at blive genforenet med sin store kærlighed, den tyske soldat, Uwe, som også er far til hendes datter. Amalie Dollerup, 37, står atter klar i rollen som hotelejeren Amanda.
 Foto: Instagram (Amalie Dollerup)

Sponsoreret indhold