Streaming13. september 2022

Se det episke øjeblik: Lige da vi troede, vi ikke kunne elske Jennifer Coolidge mere

"White Lotus"-stjernen vandt i den grad publikums hjerter, da hun gik på scenen for at acceptere sin Emmy
Jennifer Coolidge stjal i den grad showet til nattens Emmy-uddeling.
Jennifer Coolidge stjal i den grad showet til nattens Emmy-uddeling.
 Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: "The White Lotus" sæson to lander til efteråret

Hun er noget af en karismatisk dame, hende Jennifer Coolidge, og det fik hun endnu en gang bevist, da hun natten til tirsdag gik på scenen til årets Emmy-uddeling.

Den 61-årige "White Lotus"-stjerne fik nemlig overrakt prisen for "Bedste kvindelige birolle i en kort serie eller film" og kort tid efter sin tale, gik Coolidge viralt på det kære internet.

Årsagen skyldes, at Coolidge pludseligt fik meget travlt med at levere sin takketale, da den velkendte musik begyndt at spille for at fortælle hende, at hun nu skulle hun altså til at runde af og gå af scenen.

- Vent, vent lige, fik "American Pie"-stjernen sagt adskillige gange, inden hun besluttede sig for bare at give en lille dans til den musik, der blev spillet.

Jennifer Coolidge på scenen til mandagens Primetime Emmy Awards.
Jennifer Coolidge på scenen til mandagens Primetime Emmy Awards.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det fik publikum til både huje og klappe og heppe på skuespillerinden, der var klædt i en tætsiddende, bragende grøn sag af en kjole.

Efter det lille dansenummer var Twitter hurtig til at udnævne Jennifer Coolidge til en "nationalklenodie".

- Lige da du troede, at du ikke kunne elske Jennifer Coolidge mere, end du gør, så gør hun det her, skriver en Twitter-bruger, mens andre valgte at rase over, at nogen vovede at forsøge at spille skuespilleren af scenen.

- Direkte i fængsel med den, der spillede Jen Coolidge af scenen. Men også tak til dig, fordi vi fik den søde dans.

Skuespilleren nåede da også lige at få forklaret, hvorfor hun havde en anelse svært ved at komme igennem sin tale.

- Jeg tog et lavendelbad lige inden showet, og det fik mig til at hæve helt op i min kjole. Men anyway, det her er så fantastisk.

Det er første gang, Jennifer Coolidge vinder og er nomineret til en Emmy-pris.

Se det geniale klip her:

Jennifer Coolidge er aktuel i serien "White Lotus", som kan streames på HBO Max.

Sponsoreret indhold