Streaming19. august 2022

Realitystjerne Christine Quinn har fået nok: Er færdig med "Selling Sunset"

Det bliver ikke til et glædeligt gensyn med dramadronningen, når sjette sæson af "Selling Sunset" har premiere
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Trailer til "Selling Sunset" sæson fem.
 Video: Netflix

Vi kan takke hende for timevis af realitydrama i Netflix-hittet "Selling Sunset", men nu er tv-eventyret nået til vejs ende for Christine Quinn.

Ifølge adskillige kilder er den 33-årige ejendomsmægler blevet kasseret og forventes derfor ikke at dukke op, når den nye sæson har premier. Det skriver PageSix.

Kilderne fortæller også, at den blonde dramaqueen er klar til større og bedre ting. Og hvad kunne det mon være? Jo, eksempelvis at "gå på catwalks i NY, Milan og Paris".

Ja, hvorfor ikke?

Christine Quinn er færdig i realityhittet "Selling Sunset".
Christine Quinn er færdig i realityhittet "Selling Sunset".
 Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

- Christine vidste, at den her dag ville komme. Hun er stolt af det arbejde, hun har lagt i at være med til at gøre "Selling Sunset" til en succes, men hun kunne se sig selv drive væk fra de andre medvirkende, selv før hun begyndte at indspille sæson fire og fem, lyder det fra en kilde tæt på Quinn.

- Hendes mål er meget større end at spille skurken i en realityserie. Hun glæder sig til at starte et nyt kapitel i sin karriere og til at vise verden, hvem hun virkelig er.

Christine Quinns farvel til "Selling Sunset" skulle eftersigende være gensidigt, men det kommer måske ikke nødvendigvis som en stor overraskelse.

Tidligere på året meddelte Quinn nemlig, at en af showets producere var kommet med truende kommentarer mod hende.

Chelsea Lazkani og Christine Quinn (th.) i sæson fem af "Selling Sunset".
Chelsea Lazkani og Christine Quinn (th.) i sæson fem af "Selling Sunset".
 Foto: Netflix

- Efter Christine gav sin mening til kende om Adam DiVello, nåede hun frem til den gensidige beslutning med Netflix og seriens produktionsselskab, at det gav mening at stoppe før sæson seks.

Det er langt fra første gang, at der florerer rygter om, at Quinn og Netflix har sagt farvel til hinanden. Dengang benægtede hun dog, at der var hold i rygterne om, at hun ikke ville være med i sæson seks.

- Jeg går ingen steder. Altså, jeg vil altid være at finde på tv, så jeg går ingen steder, lød det fra Quinn.

Quinn har endnu ikke kommenteret på nyheden.

"Selling Sunset" kan streames på Netflix.

Se traileren til "Selling Sunset" sæson 5 øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold