Raser over Marilyn Monroe-filmen "Blonde": Scene med dansker kaldes 'syg'
Hovedrolleindehaveneren i filmen "Blonde" Ana De Armas var allerede bekymret for reaktionerne på filmens vilde seksuelle og voldelige scener, inden den blev udgivet på Netflix. Og hun gjorde klogt i at forberede sig på modtagelsen.
For allerede få dage efter filmen blev tilgængelig, udtrykte modellen Emily Ratajkowski utilfredshed over den nye "Blonde" film, men det var før, hun havde set den.
Til gengæld har et hav af brugere på Twitter nu set filmen, og i den seneste uge har de raset over den måde instruktør Andrew Dominik fremstiller Hollywood-legenden i den nye Netflix film.
- Please, lad være med at se #Blonde. Den her film er så ukorrekt og forstyrret. Jeg har altid elsket Marilyn, og det er det mest respektløse, jeg nogensinde har set. Lad være med at spilde jeres tid, skriver en Twitter-bruger.
Af Netflix' beskrivelse af filmen fremgår det, at filmen er fiktiv. Filmen er nemlig en filmatisering af Joyce Carol Oates' roman under samme navn.
Alligevel er Twitter-brugerne altså rasende over, at instruktøren udnytter Marilyn Monroe og spolerer hendes eftermæle med fiktive historier
- Jeg forstår ikke, hvordan denne "Blonde" blev tilladt at lave. Hvis han ville lave en falsk historie og gøre det hele til fiktive begivenheder, hvorfor kunne han så ikke lave en original karakter. Hvorfor skulle det være Marilyn Monroe og afbilde falske voldtægtscener med rigtige mennesker.
- Lad hende f**king hvile i fred, slutter Twitter-brugeren.

I filmen spiller også den danske skuespiller og "Vild med dans"-aktuelle Caspar Phillipson med i rollen som John F. Kennedy.
Og særligt én af hans scener har gjort indtryk på flere.
- Den fiktive voldtægts- og abortscene er syg og unødvendig, lyder det fra en bruger.
En anden kunne kun klare sig gennem 63 minutter af filmen, før vedkommende fik nok.
- Det er nemt den mest stødende og forfærdelige film i 2022. For det meste er det en udnyttende og hadefuld film om Marilyn Monroe. Det er den mest kvindefjendske film i 2022, skriver Twitter brugeren
- Og hvad angår JFK-voldtægtsscenen, WTF Netlix.
Filmen har modtaget blandede anmeldelser