Streaming20. december 2023

Podimo afslører: Her er de mest lyttede podcasts

Nu løftes sløret for, hvad danskerne lyttede mest til på Podimo
Morten Strunge. Morten Strunge, der står bag podcast-platformen Podimo.
Morten Strunge er manden bag platformen Podimo, der nu afslører danskernes favoritter.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det kan godt være, at faste P3- og P4-lyttere ikke har været helt tilfredse.

De har nemlig kunne se flere af deres favoritter drage videre til betalingssitet Podimo.

Men man kan ikke være sur på Podimo.

De virker nemlig til at have skudt papegøjen med lige præcis at kigge mod DR, når de har været på jagt efter nyt indhold til deres site.

Podimo har nemlig afsløret, hvilke podcasts danskerne lytter mest til.

Og her dufter det sgu lidt af Danmarks Radio – i hvert på to af dem.

På en førsteplads finder vi ikke så overraskende ”Mads & A-holdet”, hvor Mads Steffensen i grove træk har nappet hele konceptet fra DR-tiden og ”Mads & Monopolet” med sig til Podimo.

Men det virker.

Danskerne kan stadig ikke få nok af ham.

Mads Steffensen og hustru Marianne.
Mads Steffensen og hustru Marianne.
 Foto: Birger Storm

På en andenplads finder vi ”Geggo & Cengiz -Helt Ærligt”.

Her taler de to ”Familien fra Bryggen”-stjerner om løst og fast i deres liv.

For nylig kunne de løfte sløret for helt nye babyplaner.

Geggo og Cengiz er igen uenige om antallet af børn. For når han nu er gået med til en tredje, kan de lige så godt få en fjerde og en femte også, mener han.
Geggo og Cengiz er igen uenige om antallet af børn. For når han nu er gået med til en tredje, kan de lige så godt få en fjerde og en femte også, mener han.
 Foto: Mikael Rieck

Den tredje mest lyttede podcast på er Esben Bjerre og Peter Falktofts ”Her går det godt”.

”Monte Carlo”-drengene tog dog ikke skridtet direkte fra DR til Podimo.

Det var nemlig først sidste år, at de populære værter flyttede deres podcast til Podimo.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/microsoftteams-image_11.png
Lytterne følger "Her går det godt" med videre til Podimo.
 Foto: Claus Poulsen

Så man må i den grad sige, at det er de sikre kort, der for alvor spiller for Podimo.

I top tre har samtlige nemlig allerede slået igennem enten via radio eller tv.

Podimo kan også fortælle danskernes mest lyttede genre.

Her er vi mest til ”personlige fortællinger og samtaler”. Derefter kommer ”True Crime og mysterier” efterfulgt af ”Nyheder og Politik”.

Ydermere kunne de også fortælle, at danskerne er glade for sexrelaterede podcasts.

Podimo har offentligt favoritter i forbindelse med, at de som noget helt nyt lancerer de ”Podimo Reflect”.

Det minder utrolig meget om Spotifys ”Wrapped”, hvor man som bruger få serveret et indblik i, hvad man egentlig er til.

– Vi har igen og igen hørt, at vores brugere hungrer efter et unikt tilbageblik på deres lyttevaner, når året er gået. Sidste år delte vi data fra året via nyhedsbreve, og vi modtog overvældende, positiv feedback. Folk viste stor interesse for at dele og fejre deres lyttemilepæle, hvilket inspirerede os til at skabe en endnu mere personlig og tilpasset oplevelse, der ikke blot reflekterer over året, men også styrker forbindelsen mellem lyttere og indholdsskabere, hvilket er en kerneværdi hos Podimo, fortæller direktør Christina Urban.

For at få adgang til ”Reflect” skal man have lyttet mindst 15 timers podcasts eller lydbøger.

”Reflect” er tilgængeligt fra i dag!

Sponsoreret indhold