Streaming9. maj 2023

Kimmi fra "Kærlighed hvor kragerne vender": Her har du set hende før

Det er bestemt ikke første gang, at deltageren forsøger at finde kærligheden på tv
Jannich får en ny mulighed for at lære den tidligere deltager Kimmi at kende, da alle hans piger har valgt at stoppe det med ham. 
Jannich får en ny mulighed for at lære den tidligere deltager Kimmi at kende, da alle hans piger har valgt at stoppe det med ham.
 Foto: TV 2

Torsdagens afsnit af "Kærlighed hvor kragerne vender" var endnu en hård omgang for 31-årige Jannich Hansen.

Her vælger endnu en af pigerne at droppe ham, og han står derfor uden nogle piger tilbage.

Det er dog lige indtil, at afsnittet til sidst tager en uventet drejning. Et velkendt ansigt vender nemlig tilbage til programmet.

Kimmi, som blev sendt hjem tidligere i sæsonen, rækker ud til Jannich, da hun har nået nys om, at han ikke har flere piger tilbage. Det falder i god jord hos Jannich, der ser sit snit til at lære hende bedre at kende.

Men det er faktisk ikke kun anden gang, men hele tredje gang, at Kimmi vender tilbage til programmet.

Hun var nemlig også med i sæson tre af "Kærlighed hvor kragerne vender", der rullede over skærmen sidste år.

Også her blev der sat en brat stopper for hendes dating-eventyr, da hun blev valgt fra efter de indledende runder.

Nu forsøger hun altså for tredje gang at jagte kærligheden i programmet.

Men om det slår gnister mellem Jannich og Kimmi må den nysgerrige seer vente med at finde ud af, når det næste afsnit ruller over skærmen.

Du kan se "Kærlighed hvor kragerne vender" hver tirsdag på TV2 eller på TV2 Play.

Sponsoreret indhold