Streaming25. maj 2023

Khloé Kardashian om sønnens fødsel: Et mindfuck

Til trods for de glædelige omstændigheder var det svært for "The Kardashians"-stjernen at tage imod sin nyfødte søn, som sidste år kom til verden via en rugemor
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hele Kardashian-familien kan opleves i tredje sæson af "The Kardashians".
 Video: Disney+

LÆS OGSÅ: Har hun lige bekræftet navnet på Khloé Kardashians søn?

Det var naturligvis en særdeles lykkelig begivenhed, da Khloé Kardashian i august sidste år blev mor for anden gang, da en lille dreng kom til verden.

Det viste sig dog, at fødslen af sønnen Tatum ikke var helt så nem, som den 38–årige Kardashian-diva muligvis havde forestillet sig.

Hun havde nemlig særdeles svært ved at føle en rigtig forbindelse til sin søn, som kom til verden via en rugemor.

Det afslører Khloe i det nyeste afsnit af "The Kardashians", som havde premiere på Disney+ torsdag.

Khloé Kardashian blev sidste år mor for anden gang.
Khloé Kardashian blev sidste år mor for anden gang.
 Foto: Disney+

Hun fortæller, at hun ikke havde det specielt godt med, at en anden kvinde havde født hendes barn, og at det i højere grad føltes som en transaktion.

– Jeg følte mig virkelig skyldig over, at den her kvinde lige havde født mit barn, siger hun i afsnittet og fortsætter:

– Jeg tager babyen og går ind i et andet rum, og man er lidt adskilt. Det er en sådan transaktionel oplevelse, for det handler ikke om ham.

– Rugemorprocessen er et mindfuck. Det er seriøst den mærkeligste ting, siger Khloé i en samtale med sin storesøster Kim Kardashian, der har fået to ud af sine i alt fire børn gennem en rugemor.

Khloé Kardashian med sin datter, True, og sønnen Tatum.
Khloé Kardashian med sin datter, True, og sønnen Tatum.
 Foto: Instagram

– Jeg ville ønske, at nogen var ærlig omkring surrogati og forskellen på det. Det er stadig fantastisk, det er bare meget anderledes.

Khloé Kardashian har også en datter, den femårige True, som hun deler med den 32-årige NBA-spiller Tristan Thompson.

"The Kardashians" sæson tre har på premiere torsdag på Disney+-

Se traileren til "The Kardashians" øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold