Streaming29. april 2023

Havde kræft: Khloé Kardashian viser gigantisk ar i ansigtet

Den amerikanske realitystjerne fik sidste år fjernet en knude i ansigtet. Nu viser Khloé Kardashian sit enorme ar frem
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Kardashian-klanen er tilbage med en spritny sæson af "The Kardashians".
 Video: Disney+

LÆS OGSÅ: Kourtney Kardashian raser over Kim: Du ødelagde mit bryllup

Få dine modermærker tjekket!

Det var den 38-årige Khloé Kardashians vigtigste budskab, da hun sidste år fik beskeden for lægen om, at hun var blevet ramt af en særlig form for hudkræft.

Nu viser Good American-grundlæggeren sit store ar frem, efter hun fik fjernet den skræmmende hudvækst sidste år, og noget tyder på, at det ikke har været et helt simpelt indgreb.

Det store ar vises frem i forbindelse med, at traileren til den kommende sæson af Kardashian-klanens realityserie, "The Kardashians", er landet.

- Det her på hendes ansigt, det er meget bekymrende, lyder det fra klanens leder, Kris Jenner, mens Kardashian-veninden Malika Haqq siger, at hun aldrig nogensinde før har set Khloé være så nede og ked af det.

Khloé Kardashian viser sit skræmmende ar frem i ny trailer til "The Kardashians" sæson tre. 
Khloé Kardashian viser sit skræmmende ar frem i ny trailer til "The Kardashians" sæson tre.
 Foto: Disney+

- Hun sover ikke, og hun har tabt sig virkelig meget, stemmer den 27-årige Kendall Jenner og bekræfter således også de mange rygter om, at familien længe har været bekymret for Khloés store vægttab.

Det er desuden ikke første gang, at supermodellen lader til at være bekymret for sin storesøsters vægttab.

Khloé Kardashian indrømmer da også selv, at det har været slemt.

- Det her var meget mere seriøst, end jeg havde forventet, at det ville være, siger hun om sin melanoma-diagnose, som er en form for hudkræft.

Realitystjernen har også tidligere været ramt af kræft i et af sine modermærker. Det skete tilbage i 2016, hvor det viste sig, at der var kræft i et modermærke på Khloés ryg.

Khloé måtte længe bære et stort plaster i ansigtet. 
Khloé måtte længe bære et stort plaster i ansigtet.
 Foto: Disney+

- Det var meget smertefuldt, fordi det var en masse hud, men ellers har det ikke været så slemt.

- Nu når jeg har prøvet det et par gange, så er jeg ekstra opmærksom på min hud, krop og modersmærker, lød det dengang fra Khloé.

- Jeg opfordrer til, at man checker sig selv regelmæssigt. Jeg har ikke haft problemer i årevis, men ville gerne dele oplevelse med jer, så hvis du ser noget, der ikke ser rigtigt ud, så kan du tage affære og tage dig af dit helbred.

"The Kardashians" sæson tre har premiere på Disney+ den 25. maj.

Se traileren til den nye sæson af "The Kardashians" øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold