Streaming10. november 2022

Kan du se, hvem der er hans far? Kendissøn scorer rolle i "The Crown"

Den unge Senan West har sikret sig sin første store rolle som skuespiller, og farmand er særdeles stolt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
"The Crown" sæson har netop fået premiere på Netflix.
 Video: Netflix

Den nyeste sæson af "The Crown" er i dag landet på Netflix, og det betyder, at vi officielt kan byde velkommen til et ny hold af skuespillere i de royale roller.

Og i det nye stjernekuld er der en helt ganske særlig nytilkommer.

Den kun 14-årige Senan West er indtrådt i rollen som en ung prins William, og der er nok en ganske god grund til, at valget er faldet på lige netop ham.

Senan West er nemlig søn af "The Affair"-stjernen Dominic West, og det betyder, at det i den grad bliver noget af en familieaffære i femte omgang af "The Crown".

Dominic West spiller i de ti nye afsnit overfor sin søn som prins Charles.

Og for den 53-årige Dominic West har det da også været en ganske særlig oplevelse at spille sammen med sin søn.

Dominic West med sin søn, Senan West, der havde sin første tur på den røde løber nogensinde i forbindelse med "The Crown"-premieren.
Dominic West med sin søn, Senan West, der havde sin første tur på den røde løber nogensinde i forbindelse med "The Crown"-premieren.
 Foto: Ritzau Scanpix

- Det var faktisk meget bevægende, lyder det fra "The Wire"-skuespilleren til et pressearrangement for den nye sæson.

- Senan havde aldrig spillet skuespil før, fordi COVID satte en stopper for alle skoleskuespil og sådan noget. Så det var første gang, jeg nogensinde så ham spille.

- Han havde den her helt fantastiske uskyldighed omkring sig, som var ekstraordinær at få lov til at se.

Det var dog ikke sine udfordringer at spille far og søn, når man også er det i virkeligheden.

Elizabeth Debicki (tv.) som Diana, Will Powell som Harry, Senan West som William og Dominic West som prins Charles i femte sæson af "The Crown". 
Elizabeth Debicki (tv.) som Diana, Will Powell som Harry, Senan West som William og Dominic West som prins Charles i femte sæson af "The Crown".
 Foto: Keith Bernstein/Netflix

- Det er meget svært at have fysisk kontakt, når du spiller med børn. Med Senan var det naturligvis ikke et problem, hvilket gjorde det meget nemmere.

- Men så synes jeg, det var meget svære emotionelt med en bevægende scene. Du er lidt splittet mellem, at okay, vi spiller den her rolle, men det er lidt underligt, er det ikke? Jeg taler om din mor, men ikke din rigtige mor.

Imelda Staunton kan opleves som dronning Elizabeth, mens "Game of Thrones"-stjernen Jonathan Pryce spiller prins Philip.

"The Crown" sæson fem kan streames på Netflix.

Se traileren til den nyeste sæson af "The Crown" øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold