Streaming4. juni 2023

Følelsesladet Helle Thorning efter statsministerfilm: Tung følelse i maven

Dokumentaren "Statsminister Helle Thorning" har fået hende til at huske, hvor meget kritik – som for eksempel øgenavnet "Gucci Helle" – hun har skullet stå model til
Helle Thorning-Schmidt til gallapremiere på dokumentaren om hendes tid som statsminister og -kandidat.
Helle Thorning-Schmidt til gallapremiere på dokumentaren om hendes tid som statsminister og -kandidat.
 Foto: Hanne Juul

– Jeg blev nærmest stressramt, da jeg havde set den og fik sådan en lidt tung følelse i maven.

Sådan beskriver Helle Thorning søndag i "Go Morgen Danmark" sin egen oplevelse af at se Viaplay-dokumentaren "Statsminister Helle Thorning", der får premiere for civile torsdag 12. juni.

Lyt også til "Sladderministeriet" med Nikita Klæstrup og Mikkel Christensen:

Dokumentaren skildrer blandt andet den massive modstand, den nu tidligere statsminister har stået model til fra både sit eget parti, modstandere og medier om sin politik og sit udseende.

Noget, som Helle Thorning med egne ord havde lagt så langt bag sig, at hun indtil nu havde glemt, hvor meget der var for hende at forholde sig til at kritik, der blev kastet i hovedet på hende.

– Da jeg så den, fik jeg det sådan: "Gud nej". Så det har været meget følelsesladet for mig at se den, siger den tidligere statsminister i morgenprogrammet.

Filmen sætter en del fokus på det berygtede kælenavn "Gucci Helle", som Helle Thorning siden har taget til sig, men som dengang var ødelæggende og energitappende.

Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock med deres to børn Milo og Johanna. 
Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock med deres to børn Milo og Johanna.
 Foto: Hanne Juul

Rigtig mange kendte ansigter var troppet op i Dagmar for at hylde Danmarks allerførste kvindelige statsminister, som Viaplay nu portrætterer i et nyt dokumentarprojekt.

Se billederne her.

Sponsoreret indhold