Streaming2. juni 2023

Fans i chok: Padma Lakshmi er færdig

Den indisk-amerikanske tv-stjerne har meddelt, at hun ikke vender tilbage til "Top Chef"
Den indisk fødte Padma Lakshmi vinker farvel til det populære tv-program.
Den indisk fødte Padma Lakshmi vinker farvel til det populære tv-program.
 Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Padma Lakshmi til SE og HØR: Vi er alle i samme båd

Padma Lakshmi vinker farvel til det populære tv-program "Top Chef".

Det meddeler den 52-årige tv-stjerne, som ellers har været vært på den amerikanske version af madlavningskonkurrencen i mere end 17 år, fredag aften på sin Instagram-profil.

– Efter megen eftertænksomhed har jeg truffet den svære beslutning at forlade "Top Chef". Efter at have afsluttet en fantastisk 20. sæson som vært og executive producer er jeg ekstremt stolt over at have været en del af opbygningen af sådan et succesfuldt tv-show og den indflydelse, som det har haft inden for tv- og madverdenen, skriver hun til sine mere end 1,4 millioner følgere.

– Efter 17 år er mange de medvirkende og de ansatte som en familie for mig, og jeg vil savne at arbejde tæt sammen med dem alle.

Padma Lakshmi siger farvel til "Top Chef" efter 17 år.
Padma Lakshmi siger farvel til "Top Chef" efter 17 år.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

– Jeg føler, at det er tid til at bevæge mig videre og skabe plads til "Taste The Nation", mine bøger og andre kreative projekter.

Padma afslutter desuden sit opslag med at takke alle sine fans for deres kærlighed og støtte.

På under en time er det da også væltet ind med hilsner fra fans og følgere, der er meget kede af, at Lakshmi har valgt at forlade det populære madprogram.

– "Top Chef" bliver ikke det samme uden dig, skriver en følger.

– Du er en af de bedste værter på tv. Vil virkelig komme til at savne dig. Du er et ikon, skriver en anden.

Padma Lakshmi har tidligere været gift med forfatter Salman Rushdie. 
Padma Lakshmi har tidligere været gift med forfatter Salman Rushdie.
 Foto: Ritzau Scanpix

– Det her er den værste nyhed, jeg nogensinde har hørt, skriver en tredje.

Padma Lakshmi vil fortsætte sin rolle som vært på madserien "Taste the Nation", som kan streames på Disney+.

Se Padmas opslag her:

Sponsoreret indhold