Elizabeth Holmes bedrog USA's rigeste: I dag skal hun i fængsel
LÆS OGSÅ: Tidligere techstjerne Elizabeth Holmes er gravid
Hun blev kendt som kvinden, der forsøgte at være Steve Jobs. Og i dag skal hun i fængsel.
For bortset fra den samme type af højhalset sweater og en påtaget stemmeføring var Elizabeth Holmes en bedragerisk kopi af den afdøde Apple-guru.
Holmes skaffede sig opbakning fra nogle af USA's rigeste, herunder blandt andre tidligere præsident Bill Clinton.
Flere af dem smed millioner af dollars i hendes teknologifirma Theranos, der viste sig at være et kæmpe fupnummer.

Ideen virkede ellers genial: tag en dråbe blod fra en finger og lad en maskine undersøge dig for talrige sygdomme eller din risiko for at blive syg.
Her kan du streame hende
Der er lavet flere ganske gode tv-serier om Elizabeth Holmes.
Vi anbefaler, at du begynder med den dokumentariske "The Inventor" på HBO Max. Her får man et meget klart indtryk af, hvem hun er. Og hvordan hun lykkedes med sit svindelnummer. Du kan finde serien her.
Disney+ har også en dramaserie om sagen kaldet "The Dropout". Den er fremragende lavet og som dokumentaren klart et kig værd. Du kan finde serien her.
Problemet er bare, at Elizabeth Holmes og hendes daværende hemmelige elsker, Ramesh “Sunny” Balwani, godt vidste, at teknologien aldrig virkede.
Han er i dag i gang med at afsone sin straf på 13 års fængsel i samme sag.
Den eneste grund til, at Elizabeth Holmes først skal bag tremmer i dag, er, at hun blev gravid under retssagen.
Hun har siden forgæves forsøgt at slippe for sin straf med henvisning til, at hun i dag har to mindreårige børn. Men det formildede altså ikke dommeren.
Når Holmes sættes på fri fod, vil hun være 50 år. Og straffen slutter ikke der.
Hun og Ramesh skylder nemlig over en milliard kroner i erstatning til dem, de svindlede. Det er uvist, hvordan de har tænkt sig at skaffe den enorme sum.