Streaming19. august 2023

Efter vanvittig utroskabsskandale: Raquel Leviss er UDE af "Vanderpump Rules"

Fans af den hæsblæsende serie "Vanderpump Rules" skal ikke forvente at se noget til den skandaleramte Raquel Leviss
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Den tiende sæson af "Vanderpump Rules" rystede showets mange fans.
 Video: Hayu

LÆS OGSÅ: "Vanderpump Rules"-vanvid fortsætter: Havde sex med sin bedste venindes kæreste - få timer senere kom hun med blomster

Det var det mest vanvittige realitydrama, vi længe havde set, da det tidligere på året kom frem, at den 28-årige skønhedsdronning Raquel Leviss og den 40-årige Tom Sandoval havde haft en lang, hed affære kørende, mens Sandoval stadig var kærester og boede sammen med Ariana Madix.

Hele dramaet blev portrætteret i den tiende sæson af den amerikanske realityserie "Vanderpump Rules" og toppede med den hæsblæsende reunion, hvor den 38-årige Madix fik svindet både sin ekskæreste og sin eksveninde godt og grundigt til.

Og som alle "Pump"-stjernerne hen over sommeren er gået i gang med indspilningerne til den næste sæson af det Emmy-nominerede realityhit, har der været massive spekulationer om, hvorvidt Raquel Leviss ville vende tilbage.

Raquel Leviss er færdig som Bravo-stjerne. 
Raquel Leviss er færdig som Bravo-stjerne.
 Foto: Ritzau Scanpix

De seneste mange måneder har Bravo-stjernen gemt sig på et rehabiliteringscenter i Arizona, hvor hun har gennemgået en psykisk behandling.

I mellemtiden har Lala Kent, Katie Maloney, Schenea Shay og Ariana Madix haft gang i realityoptagelserne, som Madix eftersigende har nægtet at filme med sin utro ekskæreste.

Det bliver et nej

Torsdag blev det så langt om længe bekræftet, at fans ikke skal forvente at se noget til Raquel Leviss, når sæson 11 har premiere.

- Der var en mulighed indtil for nylig, at hun ville vende tilbage til den nye sæson, men valgte i sidste ende ikke at gøre det, lyder det fra en kilde tæt på Leviss ifølge Entertainment Weekly.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-03-08/eigjh.png
Tom Sandoval og Raquel Leviss faldt for hinanden i den tiende sæson af "Vanderpump Rules". Desværre endte det ikke godt.
 Foto: Instagram/ Raquel Leviss

- Rachel (som er hendes rigtige navn, red.) er et rigtig godt sted og har nydt et langsommere livstempo. Hun har dyrket pilates og går ofte på vandreture.

Leviss har været tavs siden marts, hvor utroskabsskandalen kom frem, men i denne uge har hun givet et interview med Bethanny Frankel, hvor hun taler om den såkaldte scandoval.

Alle sæsoner af "Vanderpump Rules" kan streames på hayu.

Se trailer til sæsonafslutningen på "Vanderpump Rules" sæson 10 øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold