
Derfor har Emilia Clarke stadigvæk ikke set "House of the Dragon"
LÆS OGSÅ: Se billederne: Danske kendisser til "House of the Dragon"-premiere
Senest har den 37-årige Emilia Clarke, der spillede rollen som Daenerys Targaryen i den prisvindende serie "Game of Thrones", meddelt, at hun ganske enkelt ikke kan få sig selv til at se "Dragon"-serien, der er en prequel til GoT.
- Jeg kan stadigvæk ikke. Jeg ved ikke, hvad det er, siger "Secret Invasion"-stjernen til People.
- Jeg føler mig så tilfreds og glad med sådan, som min oplevelse var, så jeg tror at se den nye, så ville det bare føles så underligt.

Clarke slår dog fast, at hun på ingen måde er imod udvidelsen af det populære "Game of Thrones"-univers.
- Jeg støtter virkelig det hele og alle, der har lavet det, og det er smukt, hvor succesfuldt det har været. Det er fuldstændigt fantastisk.
Det er efterhånden et år siden, at den britiske skuespillerinde indrømme, at det ville være "for underligt" for hende at se "House of the Dragon", da der var premiere på første sæson.

Første sæson af fantasyserien blev lanceret sidste år med kæmpe brag. Serien formåede nemlig at slå streamingrekord på tjenesten, der dengang hed HBO Max.
Første afsnit af "House of the Dragon" sæson to kan streames på MAX nu.
Se traileren til "House of the Dragon" øverst i artiklen.

'Vanvittigt' og 'traumatiserende': Fans reagerer på voldsom scene i "House of the Dragon"
