Streaming12. april 2024

Bedstevennerne Rasmus Bruun og Frederik Cilius: – En bajer kurerer alt

Komikerduoen bag ”Den korte radioavis” og ”Operarejsen” kan sagtens skændes – men så knapper de en kold op
Skuespillerne og bedstevennerne Rasmus Bruun, 41, og Frederik Cilius, 38, renser luften med en flok kolde bajere og en god snak, når de en gang imellem går hinanden på.
Skuespillerne og bedstevennerne Rasmus Bruun, 41, og Frederik Cilius, 38, renser luften med en flok kolde bajere og en god snak, når de en gang imellem går hinanden på.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Frederik Cilius færdig som handyman

De er mændene bag den fiktive seniorkorrespondent Kirsten Birgit.

De hitter med DR-programmet ”Operarejsen”. Og nu er Rasmus Bruun og Frederik Cilius tilbage i sæson 2 af DR-dramaserien ”Orkestret”.

De sjove herrer har altså set masser til hinanden de seneste mange år – og selv om de er bedste venner, kan der sagtens opstå gnidninger.

– Jeg nyder enormt meget at være sammen med Rasmus.

De to venner har de bærende roller i komediedramaserien ”Orkestret”, hvor Rasmus spiller lederen af det fiktive symfoniorkester Jeppe Nygren, mens Frederik spiller klarinettisten Bo Høxenhaven.
De to venner har de bærende roller i komediedramaserien ”Orkestret”, hvor Rasmus spiller lederen af det fiktive symfoniorkester Jeppe Nygren, mens Frederik spiller klarinettisten Bo Høxenhaven.
 Foto: DR

– Vi har været på ferier sammen med vores familier – og det er enormt hyggeligt.

– Men jeg tror også, vi har indset, at vi ser hinanden så meget i dagligdagen, at vi nok ikke behøver at have ferierne sammen også, erkender Frederik Cilius, da SE og HØR møder duoen.

Makkerparret er netop vendt hjem fra USA, hvor de har optaget en hel ny omgang af DR2-hittet ”Operarejsen”.

– Vi prøver nok ubevidst at holde os lidt fra hinanden, inden vi tager af sted.

– Hver gang vi laver ”Operarejsen” har vi én tur, hvor vi bliver trætte af hinanden. Så sætter vi os ned, så drikker vi en masse bajere – og så får vi lige snakket igennem, hvad det er, der er så pisseirriterende ved den anden.

– Det er småting, der kan gå os på, så vi får lige renset luften – og så går det meget godt igen, afslører Frederik med et smil.

I ”Orkestret” har Rasmus Bruun rollen som den konfliktsky leder Jeppe, som har meget svært ved at sætte grænser og sige ”nej”.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Sjovt at ”please”

I ”Orkestret” har Rasmus Bruun rollen som den konfliktsky leder Jeppe, som har meget svært ved at sætte grænser og sige ”nej”.

– Hvordan er du selv i virkeligheden?

– Det er sjovt at spille en pleasende mand. Man tager jo altid de sider af sig selv, som man kan, og fremhæver dem. Det gør jeg i hvert fald.

– Og jeg kender godt det med at være konfliktsky, men ellers har jeg ikke så travlt med at være en ”pleaser”, som Jeppe har.

– Jeg har nogenlunde en idé om, hvad jeg gerne selv vil. Jeg tror, jeg er væsentlig mere egoistisk anlagt. Men jeg kender konfliktskyheden, erkender Rasmus.

Både han og Rasmus Bruun nyder den positive modtagelse, deres fælles projekter får hos seere og lyttere.

– Jeg går en del ture – nogle timer om dagen – og jeg går ofte forbi folk, som stopper mig på baggrund af ”Orkestret”, ”Operarejsen”, Den korte Radioavis” eller ”R8dio”.

– Det luner, siger Rasmus Bruun, som dog ikke læner sig tilbage, bare fordi de har succes.

– Jeg tænker altid på, hvad det næste projekt er. Jeg vil ikke sige, jeg hviler i det. Meget langt fra, siger han med et smil.

Vil ikke se sig selv

Snart løber de splinternye afsnit af dramakomedieserien ”Orkestret” over skærmen.

Her er Rasmus Bruun og Frederik Cilius tilbage i rollerne som henholdsvis den konfliktsky leder Jeppe Nygren og den konfliktoptrappende klarinettist Bo Høxenhaven.

Frederik Cilius spiller den konfliktoptrappende klarinettist Bo Høxenhaven.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Lyver hele tiden

Frederik Cilius spiller den konfliktoptrappende klarinettist Bo Høxenhaven.

– Vi har jo allesammen en måde at være høflige på, som er vigtig, fordi det er samfundets lim. Det med at møde kolleger i toget, inden man skal på arbejde … åh, det gider man bare ikke. Og alligevel taler man jo høfligt til hinanden.

– Bo ville sige: ”Jeg gider ikke at snakke med dig, vi er ikke på arbejde”. Han gider ikke at deltage i det høflige, det interesserer ham ikke.

– Er du selv høflig, når du egentlig ikke gider at snakke?

– Jeg lyver hele tiden, haha. Ej, men ja, jeg deltager selv i de høfligheder hele tiden. Man gider jo i virkeligheden ikke at møde nogen, vel? ler Frederik.

Og en hel masse danskere kommer til at følge med – dog ikke Frederik Cilius selv.

– Jeg synes ikke, det er så rart at se det, jeg selv er med i.

– Det kan gå to veje: Enten er det dårligt, og så er det det værste i hele verden at se sig selv være med i noget dårligt.

– Eller også er det godt, og så er det en underlig form for masturbation – og jeg prøver at afholde mig fra begge dele, siger Cilius.

”Orkestret” består af 10 afsnit og får premiere 12. april på DR 1 og DRTV. Du kan se de to første afsnit i dag.

Sponsoreret indhold