Streaming9. maj 2024

Anders og Emilie er flyttet sammen: Drømmer om børn

Turtelduerne er klar til snart at blive forældre – og står det til Emilie, bliver det til en stor børneflok
Anders Ingwersen, 32, faldt allerede fra starten af optagelserne for Emilie Lindevang, 28, som i februar flyttede ind hos ham ved Åstrup Mølle på Sydfyn: – Vi nyder hinandens selskab hver dag, siger han.

 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Efter tv-løgn - svært at se

Siden de allerførste speeddates under optagelserne til TV 2 ‘s ”Kærlighed hvor kragerne vender” var der ifølge Anders Ingwersen, 32, ingen tvivl hos ham om, at det var Emilie Lindevang, 28, han ville ende med til slut – og efter kameraerne slukkede, er det da også kun meget få dage, de to ikke har været sammen.

– Der har været en familietur helt i starten for Emilies vedkommende, og jeg har været i Holland med et par kammerater – men ellers har vi set hinanden stort set hver dag, siger Anders til SE og HØR og sætter ord på, hvad det var, han faldt for ved Emilie:

– Først og fremmest var det hendes charme og flotte øjne, siger han og fniser.

Emilie fortalte i programmet, at hun havde meget tøj, og Anders sagde, han så måtte se, om han kunne lave plads til det. Det er lykkedes: – Der er lavet et lille arrangement ovre ved siden af altandøren, så der kunne være plads til alt det tøj, der skulle op at hænge, forklarer Anders, mens Emilie fortæller, at hun også har fået en masse kommoder.

– Vi lærte hinanden meget at kende i de små pauser, imellem vi optog, hvor man lige fik lov til at snakke lidt mere frit og naturligt. Der kunne jeg mærke, at vi passede enormt godt sammen på rigtig mange måder. Vi havde fælles humor. Emilie er et meget kærligt menneske, og det kan man ret hurtigt mærke, hvis man er i selskab med Emilie, fortæller Anders.

Siden optagelserne sidste år er Emilie flyttet fra Odense og ind i Anders’ lejlighed ved Åstrup Mølle lidt uden for Faaborg.

– Det har været dejligt. Jeg synes, det har været nemt. Det har været meget naturligt. Vi snakkede ret hurtigt om, at vi gerne ville flytte sammen, siger Emilie.

Anders fortæller, at de har renoveret lejligheden, så Emilie har kunnet sætte sit præg på den.

– Så hun har fået lov til nærmest at møblere det hele på ny, siger han og ler.

Emilie og Anders nyder at bo sammen: – Det er dejligt at være sammen og sove sammen med nogen, siger hun.
Emilie og Anders nyder at bo sammen: – Det er dejligt at være sammen og sove sammen med nogen, siger hun.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det var ikke svært for parret at komme frem til, at det var Emilie, der skulle rykke ind hos Anders.

– For det første havde Anders sagt fra starten, at han gerne ville bo hernede, og for det andet gav det også bedst mening for os, fordi Anders jo arbejder her på møllen, og jeg er studerende og læser til pædagog. Jeg har et par dage om ugen, hvor jeg er i skole, så det var nemmere for mig at pendle og få et arbejde hernede bagefter. Det var vi egentlig ret enige om, siger Emilie, der studerer i Odense.

Vil ha’ mange børn

Det går så godt, at parret allerede taler om at tage næste skridt i forholdet.

– Vi har helt sikkert planer om at finde et hus sammen – forhåbentlig nede på Sydfyn.

Møs! Parret glæder sig over, at de nu ikke længere skal holde deres kærlighed skjult i offentligheden.
Møs! Parret glæder sig over, at de nu ikke længere skal holde deres kærlighed skjult i offentligheden.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Og så har vi også en klar plan om at starte en familie sammen, kommer det fra Anders.

– Jeg drømmer om mange børn. Jeg vil gerne ha en tre-fire stykker, afslører Emilie, og Anders er ikke afvisende.

– Nu må vi se, når vi har fået et par stykker, om vi stadig er i dét humør, men lad os da se. Det kan da sagtens være. Jeg tror, vi begge er ret sikre på, at vi gerne vil starte en familie sammen. Så det tror jeg ikke skal tage frygteligt lang tid. Det kan være, det allerede er inden for et år, røber Anders.

Hemmeligt forhold

Det er nu otte måneder siden, optagelserne til programmet sluttede, og parret har glædet sig til, at de nu ikke længere skal forsøge at skjule deres kærlighed.

– Det har været en anderledes måde at være kærester på – at vi har skullet tænke så meget over, at det har skullet holdes hemmeligt, siger Emilie, som ser frem til, at de nu bl.a. kan tage på ferie sammen.

Parret drømmer om at finde et hus sammen på Sydfyn og stifte familie.
Parret drømmer om at finde et hus sammen på Sydfyn og stifte familie.
 Foto: Kaspar Wenstrup

– Bare nyde hinanden – og også at kunne gøre det offentligt, siger hun, og Anders supplerer:

– Lige nu glæder vi os enormt meget til at kunne komme en tur på restaurant eller tage steder hen sammen, hvor vi ikke behøver at være hemmelige.

Sponsoreret indhold