Sport20. marts 2023

Wrexham-fans trygler Ryan Reynolds om at købe Haaland og Mbappe efter milliardsalg

Fans af Wrexham vil have deres ejer Ryan Reynolds til at købe nogle af fodboldens store stjerner, efter han har solgt sit firma for et stort milliardbeløb
Fans af Wrexham AFC drømmer om, at deres ejer, Ryan Reynolds, køber Erling Haaland og Kylian Mbappe, efter skuespilleren har solgt sit teleselskab for et stort milliardbeløb.
Fans af Wrexham AFC drømmer om, at deres ejer, Ryan Reynolds, køber Erling Haaland og Kylian Mbappe, efter skuespilleren har solgt sit teleselskab for et stort milliardbeløb.
 Foto: Andrew Yates/AP/Ritzau Scanpix, Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix, MEGA

Det er ikke gået ubemærket hen, at skuespilleren Ryan Reynolds har solgt sit firma Mint Mobilie til den tyske telegigant T-Mobile.

Beløbet lyder angiveligt på mere end 9,5 milliarder kroner, hvoraf den amerikanske skuespiller ejer 25 procent af firmaet.

Nu trygler fans af den walisiske fodboldklub Wrexham AFC Ryan Reynolds om at købe nogle af verdens helt store fodboldstjerner til klubben, som skuespilleren også ejer.

Drømmen er ifølge fansene, at de kan få stjerner som den norske målmaskine Erling Haaland fra Manchester City eller den franske kreatør Kylian Mbappe fra Paris Saint-Germain.

Det kommer nok ikke til at ske lige foreløbig, for Wrexham AFC spiller lige nu i den femtebedste engelske række, hvor de trods alt topper ligaen.

Men det er næppe nok til at overtale nogle af fodboldens helt store stjerner, selv om Wrexhams ejer nu har været involveret i et stort milliardsalg.

Fans joker på Twitter om, at nu kommer de store stjerner, efter Ryan Reynolds har solgt Mint Mobile.

"Annoncer Haaland Wrexham AFC", skrev en bruger.

"Haaland til Wrexham", skrev en anden.

"Det ser godt ud for Wrexhams chancer for at skrive under med Haaland og Mbappe næste år", skrev en tredje håbefuld fans.

Ryan Reynolds har ellers tidligere bedyret, at klubben spiller i Premier League inden for ti år, det er dog næppe nok til at overtale Haaland eller Mbappe til at skifte til klubben.

Det er den helt store pengepung, skuespilleren skal finde frem, hvis han vil købe Haaland og Mbappe.

Ifølge Transfermarkt har den norske angriber en værdi på 170 millioner euro – lige over 1,2 milliarder kroner.

For Mbappe lyder vurdering på 180 millioner euro – mere end 1,3 milliarder kroner.

Sponsoreret indhold