Sport14. marts 2024

Wojciech Szczesny og konen Marina skal være forældre igen: – Vi venter på dig

Det polske powerpar er allerede forældre til Liam, og nu skal han være storebror. Det afslører mor og far på Instagram
Wojciech Szczesny og Marina Luczenko skal være forældre igen. Her ses de sammen med deres førstefødte Liam, der i dag dog er blevet noget større.
Wojciech Szczesny og Marina Luczenko skal være forældre igen. Her ses de sammen med deres førstefødte Liam, der i dag dog er blevet noget større.
 Foto: Ritzau ScanpixAgencja Gazeta/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Gik viralt da han stod frem som homoseksuel: Nu er han forlovet

Det bliver med al sandsynlighed ikke til et italiensk mesterskab for Wojciech Szczesny og Juventus i denne sæson.

Som det ser ud nu, ender Juventus dog inden for Champions League-pladserne, men fodbolden er ikke alt som den polske målmand kan glæde sig over for tiden.

Han skal nemlig være far for anden gang.

Det afslører han sammen med konen Marina Luczenko-Szczesna, 34, på Instagram.

– Vi venter på dig, skriver parret på Instagram.

På billedet står Liam, parrets førstefødte, med hovedet og den ene hånd på mors mave.

I beskrivelsen har Marina, som gør sig som både sanger og skuespiller, også brugt hashtaggene ”babynr2”, ”baby” og ”babymama”, hvilket er med til at bekræfte, hvad billedet ser ud til at skulle forestille.

Den polske landsholdskeeper blev gift med Marina Luczenko-Szczesna tilbage i 2016.

På daværende tidspunkt var 33-årige Szczesny udlånt til AS Roma for Arsenal, men siden 2017 har han spillet for Juventus.

Ingen af de ellers mange hashtags afslører dog, hvorvidt Liam skal være storebror til en pige eller dreng.

Sponsoreret indhold