Sport21. august 2023

VM-helten Olga Carmona fik forfærdelig besked efter finale: Har mistet sin far

Den spanske stjerne nåede kun lige at nyde den store VM-triumf, inden hun fik den tragiske besked
Olga Carmona havde både en fantastisk og forfærdelig søndag, da hun afgjorde VM-finalen, men kort tid efter fik at vide, at hendes far var gået bort. 
Olga Carmona havde både en fantastisk og forfærdelig søndag, da hun afgjorde VM-finalen, men kort tid efter fik at vide, at hendes far var gået bort.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Tragedie: To deltagere mister livet i havet under ironman i Irland

Det skulle have været den største dag i Olga Carmonas karriere.

Da klokken rundede noget nær 14.00 dansk tid blev VM-finalen fløjtet af, og den spanske forsvarsspiller kunne ikke alene kalde sig for verdensmester. Hun kunne også kalde sig matchvinder, da hun stod for kampens eneste scoring.

Real Madrid-spillerens dag tog dog en noget tragisk drejning, da hun kort tid efter finalen fik at vide, at hendes far var gået bort.

Det bekræfter hendes klub, Real Madrid, i en pressemeddelelse.

"Real Madrid, klubbens præsident og bestyrelse er dybt berørte over dødsfaldet af vores spiller Olga Carmonas far. Real Madrid ønsker at udtrykke kondolencer og medfølelse til Olga, hendes familie og hendes nærmeste. Hvil i Fred," skriver de.

Olga Carmona har også selv reageret på den tragiske besked. Det har hun på Twitter.

"Uden at vide det havde jeg min ledestjerne, inden kampen var startet. Jeg ved, at du har givet mig styrken til at opnå noget unikt. Jeg ved, du har set mig i aften, og at du er stolt af mig. Hvil i fred, far," skriver hun.

Olga Carmona er til daglig holdkammerat med hele tre danskere i Real Madrid. Sofie Svava, Caroline Møller og Signe Bruun spiller alle i den spanske storklub.

Sponsoreret indhold