Sport16. august 2023

Vild verdensmester fik besynderlig præmie: Nu viser han uret frem

Ricardo Ten Argilés mangler begge arme og et ben, og vandt ved VM i banecykling et ur, hvilket undrede mange. Nu viser han præmien frem i en ny video
Ricardo Ten Argiles of Spain receiving the gold medal
Ricardo Ten Argilés med alle sine præmier øverst på podiet ved VM. Heriblandt Tissot-uret.
 Foto: Alex Whitehead/Shutterstock/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Vild verdensmester mangler to arme og et ben: Her er Ricardo Ten Argilés' historie

Der blev løftet nogle øjenbryn, da den spanske paracykelrytter Ricardo Ten Argilés blev verdensmester i banecykling i disciplinerne Scratch og Omnium.

På trods af at Ricardo Ten Argilés mangler begge arme og et ben, så stormede han rundt på velodromen i Glasgow, og det var imponerende nok i sig selv.

Men sejrsceremonien efterfølgende kom også i fokus hos de mange tilskuere og tv-seere.

For her vandt Ricardo Ten udover den ikoniske regnbuetrøje og en gulmedalje også et ur fra verdensmesterskabernes ursponsor, Tissot.

Spain's Ricardo Ten Argiles leads and goes on to win the men's para-cycling C1 Scratch Race Final race during the UCI Cycling World Championships in Glasgow, Scotland on August 7, 2023 (Photo by Adrian DENNIS / AFP)
Ricardo Ten Argilés var suveræn i velodromen under Scratch-løbet.
 Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Det fik mange til at undrer sig over præmien, som Ricardo Ten Argilés af gode grunde ikke kan bruge.

Eller kan han? For nu har den 48-årige paraatlet delt en video på X (tidligere Twitter), hvor han poserer med uren på overarmen.

"Tak til Tissot for at tro på denne super verden af inklusion," skriver Ricardo Ten Argilés i opslaget til videoen.

Da Ricardo Ten Argilés var otte år gammel, var han ude for en livsændrende ulykke, da han rørte ved en højspændingsledning og fik voldsomt stød.

Skaderne, han fik, var så alvorlige, at hospitalspersonalet var nødt til at amputerer begge Ten Argilés arme og noget af det ene ben.

Det skulle dog ikke stoppe den 84-årige spanier, der konkurrerer i C1-klassen for de paraatleter med det de sværeste handicap.

Han har tidligere også været med ved De Paralympiske Lege, hvor han vundet flere medaljer i forskellige svømmediscipliner.

Sponsoreret indhold