Vild verdensmester mangler to arme og et ben: Her er Ricardo Ten Argilés' historie

Den menneskelige krop kan udrette de mest utrolige ting, og det var, hvad den spanske paraatlet Ricardo Ten Argilés viste mandag aften, da verdensmesterskabet i banecykling i disciplinen Scratch.
For Ricardo Ten Argilés mangler to arme og et ben og konkurrerer i klassen C1 for de paraatleter med det de sværeste handicap.
Med en magtdemonstration kørte han som en ensom majstæt i mål foran sine konkurrenter.
Da Ricardo Ten Argilés var otte år gammel, var han ude for en livsændrende ulykke, da han rørte ved en højspændingsledning og fik voldsomt stød.
Skaderne, han fik, var så alvorlige, at hospitalspersonalet var nødt til at amputerer begge Ten Argilés arme og noget af det ene ben.
Men Ricardo Ten Argilés nye handicap skulle ikke begrænse ham. For ikke nok med, at han har vundet flere guldmedaljer ved VM i banecykling for paraatleter over de seneste år, så startede hans karriere allerede tilbage i 90'erne.

I 1996 stillede han for første gang op for Spanien ved De Paralympiske Lege i Atlanta. Men det var ikke på cyklen.
Det var svømning i det olympiske bassin, hvor han i Atlanta vandt en olympisk sølvmedalje i 100 meter brystsvømning og 4x 50 meter medley.
Ved De Paralympiske Lege i Sydney i 2000 var Ten Argilés igen tilbage i det bassinet, og her endte han med den ultimative succes.
To gulmedaljer i 100 meter brystsvømning og 4x 50 meter medley.

I alt blev det til tre olympiske guldmedaljer, en sølvmedalje og tre bronzemedaljer til Ricardo Ten Argilés, mens han også nåede at blive verdensmester tre gange og europamester fire gange.
I 2016 skiftede han bassinet ud med cyklen, og nu er han altså igen verdensmester.