Vild bombe: Morten Olsen skifter til BSH

Det var ikke længe, han fik lov til at gå uden job.
I torsdags kom det frem, at han og GOG gik hver til sit.
Derfor var den rutinerede playmaker altså uden klub.
Men det er der allerede nu lavet om på!
For Morten Olsen fortsætter nemlig karrieren i den danske ligaklub BSH.
Det afslører klubbens i en pressemeddelelse.
– Morten Olsen vender tilbage, lyder det.
– Han er absolut blandt de bedste playmakere i ligaen – han har vundet mesterskabet flere gange med GOG og har erfaring fra landsholdet. Med det niveau, han har vist – også i Champions League – har han haft en afgørende hånd på resultaterne, og det er vi sikre på, han også får i BSH. Han skal være medvirkende til at bringe vores angrebsspil op på et endnu højere niveau,” siger Michael V. Knudsen.
Morten Olsen har tidligere spillet for den jyske klub.
Det gjorde han fra 2007-2010.
Herefter drog stjernen mod udlandet, hvor han størstedelen af tiden spillede for Hannover-Burgdorf.
I 2020 vendte han tilbage til dansk håndbold og GOG, som han nåede at spille for i 3,5 år.
Nu venter der en ny tid for resten af sæsonen.
I BSH kommer Morten Olsen blandt andet til at spille sammen med Rasmus Lauge.