Sport20. april 2023

TV-værten Signe Vadgaard afslører: – Jeg er gravid

Signe Vadgaard bekræfter over for SE og HØR, at hun er gravid for anden gang og sætter ord på de lykkelige omstændigheder
Signe Vadgaard er gravid igen, og hun venter nu sammen med konen Cathrine deres andet barn. nbsp;
Signe Vadgaard er gravid igen, og hun venter nu sammen med konen Cathrine deres andet barn.
 Foto: Mikael Rieck

Senere i år bliver de en familie på fire.

I dag fortalte hun på Instagram, at familien til sommer får lov at byde endnu en baby velkommen i familien.

Nu afslører Signe Vadgaard, at det igen er hende, der er gravid. Og hun fortæller, at det trænede øje måske allerede kunne have luret det.

– Det er simpelthen mig, der er den heldige og er gravid, siger hun til SE og HØR og fortsætter.

– Hvis man har set Onside de seneste par weekender, så tror jeg heller ikke, det kommer som en kæmpe overraskelse. Jeg har i hvert fald svært ved at være i mit tøj.

Tilbage i 2020 blev ægteparret bestående af Signe Vadgaard og hustruen Cathrine forældre for første gang.

Dengang benyttede de sig af en donor, der lignede Cathrines bror, da de ønskede, at barnet skulle ligne dem begge mest muligt.

Og nu fortæller hun, at de har været heldige med den samme denne gang også!

– Det er den samme donor. Vi var så heldige, vi havde nok sædstrå tilbage, så det lykkedes os at blive gravide med det. Den her donor er der bare held i, og det er gået ret fint med det, og der har ikke været de store problemer overhovedet, siger hun Signe Vadgaard til SE og HØR.

Vadgaard løfter også lidt mere af sløret og fortæller, at det bliver en sensommerbaby.

TV-værten har været en del på skærmen under sin graviditet, og sådan fortsætter det formentlig helt op til fødslen.

De værste gener som følge af graviditeten synes overstået, og hun har det godt.

– Jeg synes godt, jeg kan mærke, at når man er gravid anden gang, går vokser det hele lidt hurtigere. Men jeg har det godt. Første trimester var lidt op ad bakke. Jeg var meget træt og havde meget kvalme. Men nu er jeg ude af det og er frisk, fortæller Signe Vadgaard.

Parret er bekendt med kønnet.

Men de vælger at gemme det for sig selv lidt endnu.

Sponsoreret indhold