Sport12. februar 2024

Travis Kelce ser rødt: Her overfalder han træneren Andy Reid

Footballspilleren Travis Kelce blev rasende på sin cheftræner under Super Bowl-finalen, hvor Kansas City Chiefs spillede mod San Francisco 49ers
Travis Kelce var ikke glad for sin træners valg under nattens Super Bowl.
Travis Kelce var ikke glad for sin træners valg under nattens Super Bowl.
 Foto: Jamie Squire/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Mindre end en ansat på McDonald's: Så lidt tjener de labre NFL-cheerleaders

Der har været særdeles høje forventninger til, hvad den 34-årige Travis Kelce ville levere af fodboldpræstationer under Super Bowl-finalen mellem Kansas City Chiefs og San Francisco 49ers.

Men godt halvvejs ser det sløjt ud for Chiefs-holdet og især for Kelce, der blev taget ud af spillet efter at have misset en stærk overlevering fra quarterback'en Patrick Mahomes.

Travis Kelce blev set skrige sin cheftræner, Andy Reid, ind i hovedet, mens han også ramte ham så hårdt med kroppen, at den 65-årige Chiefs-træner mistede balancen.

Kelce blev dog hurtigt trukket tilbage af sin holdkammerat Jerick McKinnon.

Travis Kelce skreg vredt af sin cheftræner Andy Reid under Super Bowl-finalen.
Travis Kelce skreg vredt af sin cheftræner Andy Reid under Super Bowl-finalen.
 Foto: CBS
En mut Travis Kelce forlader banen.
En mut Travis Kelce forlader banen.
 Foto: Steph Chambers/AFP/Ritzau Scanpix

Det er uklart, hvad Travis Kelce rent faktisk råbte ind i hovedet på sin træner, men ifølge den amerikanske broadcaster krævede han, at han forblev på banen.

Raserianfaldet har ikke imponeret fodboldfans, og på det sociale medie X får Chiefs-spilleren en hård medfart.

- Travis Kelce er fucking idiot. Det har han altid været, skriver en NFL-seer.

- Så skal vi bare ignorere, at Travis Kelce nærmest væltede Andy Reid, mens han skreg af ham? Altså, er han okay, skriver en anden.

Travis Kelces bror, Jason Kelce, så med fra tilskuerpladserne.
Travis Kelces bror, Jason Kelce, så med fra tilskuerpladserne.
 Foto: Joe Camporeale/Reuters/Ritzau Scanpix

Umiddelbart efter den intense konfrontation blev Kelce filmet siddende på sidelinjen med en noget mere indadvendt og skuffet energi.

Travis Kelces kæreste, den 34-årige popstjerne Taylor Swift, fulgte med fra sin private VIP-suite, hvor hun fester sammen med veninderne Blake Lively, Lana Del Rey, Ice Spice og Ashley Avignone.

Se det dramatiske øjeblik her:

Sponsoreret indhold