Kendte31. maj 2020

Pamela Anderson: Jeg bruger stadig DEN badedragt

Brystbomben Pamela Anderson har stadig sin gamle "Baywatch"-badedragt, og ja, hun bruger den også
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pamela-anderson.png
 Foto: MEGA

Det er meget muligt, at det snart er 30 år siden, Pamela Andersen rendte rundt i den røde "Baywatch"-badedragt på tv, men det stopper hende bestemt ikke fra stadig at bruge den derhjemme.

Den 52-årige skuespiller og model fortæller, at hun naturligvis stadig ejer en af de ikoniske badedragter, hun havde på, da hun spillede karakteren C.J. i "Baywatch".

- Åh, jeg en lige her i min øverste skuffe! Den passer stadig, siger Andersen om badedragten til Fox News.

- Jeg har haft den på nu og da bare for at være sjov med mine venner, siger hun og fortæller, at hun mest bare har den på hjemme i stuen.

Den tidligere "Playboy"-model medvirkede i serien som livredderen C.J. Parker fra 1992 til 1997.

Selvom Pamela i 90'erne tog pusten fra mange tv-seere og i høj grad var - og er - kendt som den ultimative sexbombe, så plejede hun faktisk at være enormt genert. En følelse hun heldigvis lærte at slippe af med.

- Jeg indså, at ingen bekymrer sig så meget om, hvad du har på, eller hvordan du ser ud, end du selv gør, siger hun og fortsætter:

- Du er din egen værste kritiker. Du har det altid godt, hvis du bare gør det, bare gør noget, du virkelig gerne vil gøre.

Pamela var på det tidspunkt gift med rockstjernen Tommy Lee, som hun har to sønner med.

Efterfølgende blev hun gift med musiker Kid Rock, så producer Rick Salomon og i januar blev det så til et 12 dages ægteskab med produceren Jon Peters. Pamela har efterfølgende udtalt, at de ikke var rigtigt gift.

Og hvis du nu har glemt, hvordan Pamela tog sig ud i badedragten:

Selv tak.

Sponsoreret indhold