Senior i smerter: Peter Schmeichels svære pension
Schmeichels liv i billeder
"DON BLØD": Flemming Østergaard fylder 80 år
Når Peter Schmeichel lørdag sætter sig ved lagkagen for at puste 60 lys ud, kan han nok gøre det uden de store smerter.
Men meget større fysiske udfordringer end den, gør ondt på manden, der indtil sidste måned var den dansker, der havde spillet flest landskampe nogensinde.
For de mange kampe har slidt på kroppen, og skaderne har fulgt ham, selv om handskerne for længst er blevet lagt på hylden.
I sin bog ”One” fortæller ”The Great Dane” om smerter i skuldrene, i anklerne og særligt i ryggen.
– Diskussen mellem L4 og L5 er slidt væk, og nu ligger knoglerne og gnider mod hinanden og niver i en af de nerver, der kontrollerer min højre storetå.

– Og så er der mine hænder. Jeg ved ikke engang, hvor jeg skal begynde, skriver Schmeichel, og fortæller, at en af fingrene bare stritter og andre af fingrene har været brækket og banket i stykker igen og igen.
– Til daglig har min ryg det okay – indtil jeg begynder at bære på noget, det skal jeg holde mig fra. Skuldrene holder jeg i gang ved at træne dem, ellers låser de, fortæller europamesteren fra 1992.
I 2019 spillede han 30 minutter i en hyggekamp med gamle Manchester United-holdkammerater, og det blev den sidste gang nogensinde, at Peter Schmeichel stillede op til en fodboldkamp.