Sport24. marts 2023

Rasmus Højlund fik et helt særligt råd af sin far før landskampen mod Finland

Før Rasmus Højlund gik på banen og blev Danmarks nye landsholdshelt, fik han et helt særligt råd fra sin far
Rasmus Højlund fik råd af sin far og Kasper Hjulmand, før han gik på banen og scorede tre mål mod Finland.
Rasmus Højlund fik råd af sin far og Kasper Hjulmand, før han gik på banen og scorede tre mål mod Finland.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Der er født en ny dansk landsholdshelt. Torsdag aften bragede Rasmus Højlund for alvor ind på landsholdet, da han lavede hattrick mod Finland i sin første landskamp fra start.

Før 3-1-sejren fik den 20-årige dansker et helt særligt råd fra sin far for at forberede sig.

Det skriver TV 2 Sport, der talte med Højlund efter kampen.

– Jeg havde snakket med min far inden kampen. Både han og Hjulmand sagde til mig, at jeg selvfølgelig skulle gøre mit bedste, men jeg skulle også huske at nyde det, fortalte Rasmus Højlund, der var helt høj på lykke efter kampen, hvor han også dedikerede et af målene til kæresten, Laura.

Landstræneren var altså også inde over for at hjælpe den unge dansker, før dagen som Rasmus Højlund har drømt om, siden han var en lille purk.

Det er også et øjeblik, som Rasmus Højlund nok kommer til at huske længe.

– De her øjeblikke skal man ikke tage for givet. Det er kæmpestort, siger han med et smil, der når op til begge ører.

På søndag skal landsholdet igen i aktion, og her har Rasmus Højlund igen chance for at tilføje mål til statistikken.

Danmark er nemlig store favoritter til kampen mod Kasakhstan, hvor landsholdsdrengene har en noget speciel optakt, når de rejser til landet i øst.

De må nemlig ikke sove under flyveturen.

Udover den specielle optakt, er der kampen også lidt speciel. Den starter nemlig allerede klokken 15 dansk tid på grund af tidsforskellen i Kasakhstan.

Sponsoreret indhold