
Paige Spiranac indrømmer kendisforelskelse: – Han ville ikke have mig

LÆS OGSÅ: Rygterne svirrer om stjernen og supermodellen: Spottet sammen
”OG Insta golf girl”.
Sådan beskriver Paige Spiranac, 32, sig selv på Instagram.
Den tidligere professionelle golfspiller og nuværende model, golfinstruktør og influencer er den dag i dag da også mest kendt for sit udseende og arbejdet som model, end for evnerne på golfbanen.
Og for hver gang hun smider et billede eller en video op på Instagram, er der spandevis af de fire millioner følgere, som savler over hende.
Men en person, som aldrig havde et crush på den tidligere ”Sports Illustrated Swimsuit Edition”-model, er golfstjernen Xander Schauffele.
Det fortæller Paige Spiranac i ”The SPINvitational”.
- Jeg gik på San Diego State University med Xander Schauffele. Og en anden sjov information er, at jeg havde et crush på ham, men han ville ikke have noget med mig at gøre.
Xander Schauffeles kolde skulder til Spiranac endte da også med at være en ok beslutning. For han mødte nemlig en anden helt speciel kvinde på San Diego State University.
- Han mødte sin kone Maya på SDSU, så det var ”meant to be”. Det virkede ikke på mig på samme måde.

Der har i årenes løb været mange rygter om Paige Spiranacs liv.
Få af rygterne har hun valgt at kommentere, men et enkelt sexrygte har hun dog afvist.
Men hvis Xander Schauffele havde slået til, da Paige Spiranac var smaskforelsket i ham, ville han have meldt sig ind i en særdeles eksklusiv klub.
I ”The SPINvitational” afslører Spiranac, at hun aldrig har datet nogen kendisser.
- Jeg har haft professionelle atleter og kendisser, som har slidet i min DM. Men jeg har aldrig datet nogen kendte.