Morten Ankerdal lider af kronisk sygdom: Måtte lægge sin livsstil om

LÆS OGSÅ: Styrtet i døden: Stjernekok er død
For nylig fortalte Morten Ankerdal, 51, at han efter et stressende halvt års arbejde blev ramt af atrieflimren – også kendt som hjerteflimmer.
Men det er ikke det eneste omkring helbredet, som påvirker tv-værten.
Til BT fortæller Ankerdal, at han også lider af sygdommen colitis ulcerosa.
En kronisk betændelsestilstand i tarmen.
Til mediet fortæller TV 2-værten, at han ikke er voldsomt påvirket i hverdagen, men der er dog ting, som han skal holdes sig fra – blandt andet alkohol.
Når man lider af colitis ulcerosa, bliver man træt oftere end andre, og derfor sover Morten Ankerdal også mere end mange andre på hans alder.
God søvn og et travlt job hos TV 2 hænger ikke altid sammen, og derfor har konen også på et tidspunkt været nødt til at fortælle Ankerdal, at han skulle lægge sin livsstil om.
- Min kone sagde, at jeg var nødt til at gøre noget. Ellers var jeg ikke overskudsagtig at være sammen med. Og min familie savnede en glad mand, når jeg var hjemme, i stedet for at være så træt. Og det har jeg været for dårlig til selv at se. Så det har jeg taget til mig, udtaler han til BT.
Med tiden er han blevet bedre og bedre til at leve med sygdommen, og derfor har han også lært, hvis betændelsestilstanden er ved at stige.
For så skal han være særligt opmærksom på, hvad han indtager, så tarmen ikke begynder at bløde.