Sport6 timer siden

Morten Ankerdal ramt af kæmpechok: Pludselige hjerteproblemer

Tv-værten fik sig lidt af et chok, da han for tre uger siden pludselig mærkede tegn på hjerteflimmer
Morten Ankerdal under VM-slutrunden i januar.
Morten Ankerdal under VM-slutrunden i januar.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det er nærmest en sjældenhed, når man tuner ind på TV 2's sportsflader ikke at støde ind i 51-årige Morten Ankerdal. Både under fodbold- og håndbolddækningen er han ofte at finde på skærmen som enten vært eller reporter.

Måske netop derfor og efter et stressende halv års arbejde løb den populære tv-vært ind i noget af en forskrækkelse for tre uger siden.

Her blev han nemlig ramt af atrieflimren – også kendt som hjerteflimmer. Det fortæller han til B.T.

Noget, han har oplevet en enkelt gang før.

- Det var tale om en ujævn hjerterytme. Jeg oplevede det første gang i 2008, og så anden gang her for blot tre uger siden, hvor mit hjerte pludselig begyndte at slå mærkeligt igen, fortæller han og spekulerer efterfølgende i, om det måske går lidt for hurtigt med de mange timers arbejde.

For efter fire ugers intens dækning af håndbold-VM i januar, sprang Ankerdal direkte tilbage i hverdagsmøllen med Superliga- og landsholdsdækning.

Og den nye chokoplevelse får da TV 2-profilen til at overveje, om der kan gøres nogle små ændringer.

Han nævner selv, at der måske kan skrues ned på enkelte ting.

Ikke desto mindre, så er værten allerede igen at finde tilbage på skærmen.

Morten Ankerdal har været ansat på TV 2 siden 1998.

Sponsoreret indhold