Sport27. marts 2024

Mia Hundvin i grim ulykke: Mister to fingerspidser

Den tidligere håndboldstjerne havde sig en ret så kedelig oplevelse på en arbejdsopgave i Spanien
Mia Hundvin har tidligere spillet i flere danske håndboldklubber.
Mia Hundvin har tidligere spillet i flere danske håndboldklubber.
 Foto: Fredrik Varfjell/NTB/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Mia Hundvin overrasket med frieri på scenen

Med en fortid som håndboldspiller har hun tidligere været yderst afhængig af sine fingre.

Selv om afhængighedsgraden måske ikke er helt den samme nu, så er Mia Hundvin formentlig godt og grundigt træt af den ulykke, hun var ude for på en arbejdstur til Spanien.

Den norske håndbolddarling har nemlig mistet dele af to fingerspidser efter at være kommet i karambolage med en dør.

Det fortæller hun selv på Instagram, hvor hun også viser de to ødelagte fingre frem.

– Jeg tog til Spanien, og alt jeg fik var to afhuggede fingerspidser, skriver hun.

Hundvin befandt sig i Spanien for at optage VGTV-programmet "Til fjells med Folle", da ulykken indfandt.

Her fik hun de to fingre i klemme i en dør, hvilket endte med at koste spidserne.

Det resulterede i en tur på hospitalet i Marbella, hvor der blev reddet, hvad reddes kunne.

Helt rart er det dog ikke at se på.

Mia Hundvin blev i november forlovet med den norske bordtennisstjerne Jørgen Høst, da sidstnævnte overraskede med et frieri på en scene foran hundredvis af mennesker.

Hun har tidligere brugt en del år af sit liv i Danmark, da hun spillede professionel håndbold.

Her nåede hun at spille for blandt andre FIF, Slagelse DT og Aalborg DH.

I Danmark er hun derudover kendt for at have dannet par med Camilla Andersen.

De to var gift i tre år.

Sponsoreret indhold