Sport6. november 2023

Mia Hundvin overrasket med frieri på scenen: - Okay så

Den tidligere håndboldstjerne fik sig lidt af et chok, da partneren pludselig gik på knæ foran de mange tilskuere
Mia Hundvin er nu forlovet med bordtennisspilleren Jørgen Høst. 
Mia Hundvin er nu forlovet med bordtennisspilleren Jørgen Høst.
 Foto: Fredrik Varfjell/NTB/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Udskiftning: De spiller nu på det andet hold

Man kan vise sin kærlighed på mange måder, når man beslutter sig for at fri til sin bedre halvdel.

Den norske bordtennisstjerne Jørgen Høst hører ind under kategorien for alternative måder at gøre det på.

I weekenden friede han nemlig til partneren, den tidligere håndboldstjerne Mia Hundvin, på en scene foran hundredvis af mennesker. Det fremgår af en video delt af komikeren Morten Ramm.

Frieriet fandt sted under liveoptagelser af podcasten "Må på behandling", hvilket foregik i en sal i Trondheim fyldt med mennesker.

Her gik Jørgen Høst pludselig på knæ til stor jubel fra de mange tilskuere. Efter lidt akavet stilhed og forundring fik han da også det ønskede svar.

– Okay så, fremstammede den tidligere håndboldstjerne.

Norske Mia Hundvin har tidligere været gift med vores alle sammens Camilla Andersen i tre år.

Under OL i Sydney var parret det helt store samtaleemne – et ægtepar af samme køn på hvert deres landshold.

Lykken brast imidlertid, da Mia mødte snowboardstjernen Terje Haakonsen, som hun senere har fået to børn sammen med.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-06/ki-0018428.jpg
Mia Hundvin og Camilla Andersen i 2001.
 Foto: Thomas Wilmann

I 2020 afslørede hun dog, at de to ikke længere var et par, og at hun i stedet havde fundet sig en ny mand – Jørgen Høst.

De to kan så glæde sig over, at de formentlig snart også har papir på deres kærlighed.

Mia Hundvin nåede i sin aktive karriere at spille for blandt andre FIF, Slagelse DT og Aalborg DH.

Sponsoreret indhold