Sport19. februar 2024

Medie: Kylian Mbappe har skrevet under med Real Madrid

Den franske stjerne skulle være på plads i den spanske storklub fra næste sæson
Kylian Mbappe ser ud til at være på vej til Real Madrid. 
Kylian Mbappe ser ud til at være på vej til Real Madrid.
 Foto: Sebastien Salom-Gomis/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Ramt af kræft: – Et kæmpe chok

Rygterne og spekulationer har længe været utallige omkring Kylian Mbappe og hans fremtid.

Bliver han i PSG eller skal han videre?

I sidste uge blev det så rapporteret i flere internationale medier, at Mbappe havde informeret PSG om, at han ikke ville forlænge sin kontrakt.

Nu ligner det efterhånden, at et skifte til mægtige Real Madrid er på plads, og ifølge det spanske medie Marca er aftalen allerede skrevet under.

Ifølge mediet har verdensstjernen skrevet under på en aftale frem til 2029, der vil gøre ham til den bedst lønnede spiller i klubben.

Det til trods, så skulle den 25-årige stjerne gå en smule ned i løn.

Mbappe overlever dog nok. Lønne skulle angiveligt stadig ligge på over 50 millioner danske kroner om året. Dertil kan han tilføje en bonus for at skrive under på kontrakten på svimlende 750 millioner kroner, ifølge det spanske medie.

Kylian Mbappe kan allerede nu pryde sig af at vundet VM med det franske landshold samt være blevet fransk mester seks gange.

Hele fem gange er han blevet topscorer i den franske liga.

Det er ikke lykkes for PSG-stjernen at vinde Champions League endnu.

Det kan dog være, at skiftet til Real Madrid kan hjælpe på den front.

Real Madrid har nemlig vundet Champions League hele 14 gange.

Sponsoreret indhold