Sport16. juli 2023

Medie: Den tyske landsholdsspiller Giulia Gwinn afviser Playboy

Fodboldspilleren har tilsyneladende sagt nej til at vise bar hud på forsiden af Playboy
Giulia Gwinn har angiveligt afvist Playboy.
Giulia Gwinn har angiveligt afvist Playboy.
 Foto: Christian Charisius/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Snus-kaos ved VM: Svenskerne må punge ud

Det bliver måske lige lidt for meget af det gode for Giulia Gwinn.

For den 24-årige tyske landsholdsspiller har nemlig angiveligt takket nej til at optræde på forsiden af det verdensberømte magasin Playboy.

Det skriver tyske Bild.

Giulia Gwinn, der til dagligt spiller i tyske Bayern München, blev i begyndelsen af året kontaktet af Playboy, men fodboldstjernen valgt tilsyneladende at afvise tilbuddet, beretter Bild.

Gwinns optræden i magasinet skulle være i forbindelse med verdensmesterskabet i kvindefodbold, der løber af stablen 20. juli i Australien og New Zealand.

Til Bild bekræfter Florian Boitin, chefredaktør og udgiver af Playboy Tyskland, at magasinet havde fodboldstjernen i tankerne.

- Giulia Gwinn er ikke kun en fremragende atlet, men også en smuk ung kvinde. Så en personlighed som hende er naturligvis interessant for Playboy, lyder det fra chefredaktøren.

Giulia Gwinn er ikke med i den tyske trup til VM, da hun i den seneste har arbejdet sig tilbage fra en korsbåndsskade, som hun pådrog sig sidste efterår.

Tyskland spiller deres første kamp 24. juli mod Marokko. Det bliver altså en slutrunde, som Giulia Gwinn må se fra sidelinjen.

Sponsoreret indhold