Sport11. juli 2023

Snus-kaos ved VM: Svenskerne må punge ud

Målmandstræneren måtte betale tolden for det snus, som man har med på den anden side af jorden
Nogle af VM-kampene vil også blive spillet her på Accor Stadium, der ligger i Sydney.
Nogle af VM-kampene vil også blive spillet her på Accor Stadium, der ligger i Sydney.
 Foto: Izhar Khan/AFP/Ritzau Scanpix

Torsdag 20. juli starter verdensmesterskabet i kvindefodbold, der finder sted i Australien og New Zealand.

Tirsdag eftermiddag landede de svenske spillere så i New Zealand, hvor de kom ud i ankomsthallen som en samlet trup.

Men der manglede en mand.

Det var målmandstræneren Leif Troedsson. For på grund af de strikse importregler i New Zealand blev han efterladt med at betale tolden for det snus, som svenskerne har med på den anden side af jorden.

Det skriver Aftonbladet.

Det svenske medie skriver, at målmandstræneren måtte betale 4000 svenske kroner - svarende til cirka 2500 danske kroner - til tolden for snusen.

Da Leif Troedsson endelig mødte truppen igen, efter han havde punget ud for nikotinen, blev trænerne mødt med klapsalver af spillerne, skriver Aftonbladet.

De danske kvinder er også med til verdensmesterskabet. Landsholdet spiller deres første kamp lørdag 22. juli klokken 14 lokal tid mod Kina.

VM-finalen spilles 20. august.

Sponsoreret indhold