Mathias Kvistgaarden overrasker: Danner par med Brøndby-spiller

LÆS OGSÅ: Nyt dansk sportspar en realitet
Inden for det seneste år har Mathias Kvistgaarden både kunne fejre sin landsholdsdebut samt et klubskifte til udlandet.
Og også uden for kridtstregerne har der været gevinst.
Det forstår man på en story, som den 23-årige fodboldspiller søndag har lagt op på sin Instagram-profil.
Her poserer han med den kvindelige Brøndby-spiller Hafrún Rakel Halldórsdóttir.
På billedet står teksten ”et år” efterfulgt af et hjerte.

Noget kan hermed tyde på, at parret mødte hinanden, mens Mathias Kvistgaarden stadig spillede i Brøndby.
Mathias Kvistgaarden blev i seneste sæson topscorer på Vestegnen, hvilket førte til, at den britiske klub Norwich slog til og købte ham i sommer.
Den jævnaldrende fodboldkæreste Hafrún Rakel Halldórsdóttir er fra Island og fik sin debut for Brøndby i foråret 2024.
Hun sad søndag på bænken, da Brøndbys kvinder slog AGF med 3-0.