Sport22. marts 2024

Mathias Gidsel kåret til verdens bedste håndboldspiller

Det danske håndboldfænomen Mathias Gidsel er blevet kåret til verdens bedste håndboldspiller i 2023
EM i herrehåndbold: Danmark – Sverige i Barclays Arena i Hamborg. Danmarks Mathias Gidsel jubler efter kampen.
Verdens bedste håndboldspiller i 2023 er danske Mathias Gidsel.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Fantastiske Mathias Gidsel: Højt at flyve – dybt at falde

Mathias Gidsel er kåret som verdens bedste mandlige håndboldspiller i 2023 af Det Internationale Håndboldforbund (IHF).

Det skriver forbundet på sin hjemmeside.

– Den 25-årige danske højreback fuldender sit trofæskab med endnu en individuel titel efter at have leveret nogle fantastiske præstationer siden sin debut på det danske landshold i 2020, skriver IHF på sin hjemmeside.

– På klubplan har Gidsel leveret fremragende for Füchse Berlin, hvor han vandt EHF European Super League, lyder det fra forbundet.

Ud over Mathias Gidsel var franske Ludovic Fabregas og den tyske målmand Andreas Wolff nomineret til kåringen.

Gidsel bliver den tredje dansker til at modtage titlen.

I 2021 blev Niklas Landin kåret til verdens bedste håndboldspiller, mens Mikkel Hansen løb med titlen i 2011, 2015 og 2018.

Sponsoreret indhold