Sport7. februar 2023

Mark Cavendish truet med kniv for halsen foran sine børn: Nu er der faldet dom

De to mænd, der udsatte Mark Cavendish og familien for et groft hjemmerøveri, har nu fået lange fængselsdomme
Mark Cavendish og resten af familien blev i 2021 udsat for et voldsomt hjemmerøveri.
Mark Cavendish og resten af familien blev i 2021 udsat for et voldsomt hjemmerøveri.
 Foto: David Fisher/Shutterstock/Ritzau Scanpix

– Jeg stikker dig for øjnene af dine børn.

Sådan lød den skræmmende trussel angiveligt, da cykelrytteren Mark Cavendish og hans familie blev udsat for et groft hjemmerøveri, der fandt sted i november 2021.

Nu har de to mænd, der begik røveriet, fået deres fængselsdom. Og det er nogle lange af slagsen.

Det skriver britiske Mirror.

Den ene gerningsmand, 28-årige Ali Sesay, er blevet i dømt 12 års fængsel, som er blevet forlænget med yderligere otte år for flere skyderiforseelser.

Den anden gerningsmand, 31-årige Romario Henry, får 15 år.

Ved røveriet slap de to mænd afsted med to meget dyre ure fra Richard Mille til en samlet værdi på omkring 5,8 millioner kroner.

Røveriet skete midt om natten om natten 27. november 2021, hvor røverne havde trukket stjernen i fødderne, mens han slog ham, før han pludselig trak en stor kniv, som han holdt mod Cavendish' hals og sagt: "Hvor er urene?" og "Vil du have, at jeg skal stikke dig ned?"

Peta Cavendish stod frem foran pressen efter domsafsigelsen.
Peta Cavendish stod frem foran pressen efter domsafsigelsen.
 Foto: Joe Giddens/PA Images/Ritzau Scanpix

Det hele udspillede sig foran hans kone Peta og parrets børn.

Ved retten fortalte dommeren, at der var tale om alvorlig organiseret kriminalitet.

– Det var planlagt, målrettet, orkestreret, hensynsløs krænkelse rettet mod en internationalt kendt sportsmand og hans kone, som tilfældigvis var brandambassadører for usædvanligt værdifulde Richard Mille-ure, sagde dommer David Turner ved strafudmålingen.

Det var også en tydeligt berørt Mark Cavendish, der var til stede i retten, hvor han blev set med tårer i øjnene.

– Røveriet har forvandlet et kærligt familiehjem til en konstant påmindelse om trussel og frygt, fortalte supersprinteren.

Mark Cavendish var her, der og alle vegne ved Tour de France i 2021. Her ses han (th.) med danske Jonas Vingegaard, der blev samlet nummer to det år.
Mark Cavendish var her, der og alle vegne ved Tour de France i 2021. Her ses han (th.) med danske Jonas Vingegaard, der blev samlet nummer to det år.
 Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix

Mark Cavendish er netop skiftet til holdet Astana, hvor han skal forsøge at slå rekorden for flest etapesejre i Tour de France. Han er deler lige nu rekorden med legenden Eddy Merckx, hvor de hver i sær har vundet 34.

Sprinteren har udtalt sig rosende, om den danske Tour de France-vinder Jonas Vingegaard, og danskerens præstationer har for alvor fået briten til at spærre øjnene op.

Sponsoreret indhold