Sport20. maj 2023

Landstræneren vil ikke udelukke Nadim: På grænsen

Med to måneder til VM, giver Lars Søndergaard en status på den danske offensiv
Sommerens VM bliver Lars Søndergaards sidste som træner for Pernille Harder og co.
Sommerens VM bliver Lars Søndergaards sidste som træner for Pernille Harder og co.
 Foto: Ritzau Scanpix

Verdensmesterskabet i fodbold nærmer sig med hastige skridt, faktisk præcis to måneder fra i dag.

Landstræner, Lars Søndergaard, har ansvaret for at finde den bedste og stærkeste trup til at spille sig videre fra gruppespillet, hvor Danmark bl.a. møder de regerende EM-vindere fra England.

Men det bliver måske ikke en helt nem opgave for Søndergaard.

Særligt den danske offensiv har længe været plaget af skader - senest til BK Häcken-angriberen Stine Larsen, der i april pådrog sig en voldsom korsbåndsskade, som holder hende ude af VM og resten af sæsonen.

Også Nadia Nadim og Pernille Harder har længe været ude med skader, sidstnævnte er dog allerede på vej tilbage i topform.

- I forhold til Pernille er jeg ikke i tvivl. Det gælder for hende om at få så mange kampe som muligt, inden sæsonen stopper. Hun har trods alt været ude i fem måneders tid.

- Hun bliver i hvert fald klar, fortæller landstræneren om Chelsea-spilleren.

Lars Søndergaard fortalte i Januar, at han stopper som landstræner efter sommerens VM.
Lars Søndergaard fortalte i Januar, at han stopper som landstræner efter sommerens VM.
 Foto: Dan Mariegaard

Amalie Vangsgaard og Stine Larsen har delt angriberrollen i foråret, mens Signe Bruun har fået for lidt spilletid i sin klub Olympique Lyon til at konkurrere om pladsen. Dog har hun for nyligt kæmpet sig til både spilletid og mål i den franske liga.

Mange ville nok ikke være uenig i, at det sikreste kort på nier-positionen vil være en fit Nadia Nadim. Men skaderne og alderen taler imod den garvede målscorers chancer.

- Jeg ved, at Nadia vil være en fantastisk spiller at have i truppen, men hun skal også kunne levere på banen.

- Og det er jeg i tvivl om. Det bliver på en grænse-ting med hende. Det har vi vidst, siden hun blev skadet. Det er hendes anden korsbåndsskade inden for kort tid, så vi skal også kigge på hendes helbred, forklarer Lars Søndergaard til SE og HØR.

Danmark skal i VM-gruppespillet forsøge at sikre sig en plads i toppen blandt Kina, England og Haiti.

Sponsoreret indhold